Advarsel: Spoiler-alert. Øverst ses den nye trailer for sæson to af Westworld.

Der er lidt under en måned til premieren af anden sæson af seerhittet ’Westworld’ på HBO. Og nu er streamingtjenesten kommet med nyt om 'Westworld' - en forlystelsespark i fremtiden, hvor man kan tage udleve sine drømme og fantasier over for menneskelige robotter. HBO er netop kommet med en ny trailer, men har gemt en overraskelse i en af scenerne, skriver Dagbladet.

I den første trailer til den nye sæson, som blev offentliggjort under Superbowl i februar, var der små hints om, at der fandtes fem andre temaparker ud over seriens omdrejningspunkt, parken Westworld. Spekulationen gik efterfølgende på, om vi ville se mere til de nye temaparker i sæson to. Og i den netop udgivne trailer - som ses øverst - bliver det mere eller mindre bekræftet, at mindst en af disse temaparker vil indgå i den nye sæson. Temaparken kommer tilsyneladende til at hedde ’ShogunWorld’ og bliver med et asiatisk tema.

Fans har samtidig opdaget, at den nye trailer indeholder en QR-kode til endnu en klip fra serien, fortæller Metro. Det nye tv-klip skal forestille en reklame for Delos, som i tv-serien er det firma, der har skabt fornystelsesparken 'Westworld'. Det kan du se her:

Westworld er baseret på sci-fi-filmen af samme navn fra 1973. Serien havde premiere i 2016 og har stjerner som Anthony Hopkins, Evan Rachel Wood og Ingrid Bolsø Berdal på rollelisten.

Handlingen foregår i en stor temapark med et western-tema, hvor gæsterne betaler dyre domme for at udleve deres eventyrlyst og mørke fantasier, hvilket går hårdt ud over parkens beboere, robotterne. Serien udforsker tematikker som kunstig intelligens og ’fremtidens synder’, som det hedder i beskrivelsen af serien.

Anden sæson af Westworld har premiere på HBO Nordic 23. april.

Nedenfor ses den første trailer for sæson, som første gang blev vist under dette års Superbowl i februar: