'Hvorfor skal Rasmus rende verden rundt efter krig, kugler og død?'

Politiker fra Radikale Venstre Karen Melchior, der sidder i Europa-Parlamentet, kan simpelthen ikke forstå – hun bryder sig faktisk slet ikke om – at TV 2's internationale korrespondent Rasmus Tantholdt tager ud for at dække migranter, der i små gummibåde forsøger at krydse Den Engelske Kanal fra den nordlige del af Frankrig til England.

Hun har givet udtryk for sin undren på Twitter, og det affødte ikke mere end fire minutter efter et svar fra Tantholdt:

'Fordi vi er nødt til at dokumentere, at EU-politikere som dig åbenbart ikke er i stand til at løse dette europæiske problem.'

Sådan skriver Karen Melchior som svar på, hvorfor man kritiserer Rasmus Tantholdt, når han blot skildrer virkeligheden.
Sådan skriver Karen Melchior som svar på, hvorfor man kritiserer Rasmus Tantholdt, når han blot skildrer virkeligheden.
Vis mere

Karen Melchiors kommentar faldt som følge af en anden Twitter-bruger, som kommenterer på, at Rasmus Tantholdt og tv-holdet ikke hjalp de mange migranter.

Senere har Tantholdt selv skrevet på sociale medier, at de ikke hjalp, da det skyldes risiko for, at de ville blive anholdt for menneskesmugling. Kun hvis migranterne var i livsfare, måtte tv-holdet hjælpe dem.

Dog er Karen Melchiors pointe ikke det etiske dilemma, men hvor meget den erfarne korrespondent Rasmus Tantholdt bliver sendt ud til verdens brændpunkter.

Hun gentager i et senere opslag, at 'hun ikke bryder sig om det'.

Sådan skriver Karen Melchior videre om sin holdning til TV 2's brug af korrespondent Rasmus Tantholdt.
Sådan skriver Karen Melchior videre om sin holdning til TV 2's brug af korrespondent Rasmus Tantholdt.
Vis mere

»Alle mennesker har lov til at have deres holdning, men jeg bliver lidt overrasket over, at et medlem af Europa-Parlamentet, der ellers hylder armslængdeprincippet, blander sig i, hvordan der bliver bedrevet journalistik,« siger en lidt overrasket Rasmus Tantholdt, da B.T. taler med ham.

Han har svært ved at se, hvad han selv og TV 2 gør forkert.

»Vi rejser ud i verden og fortæller, hvad der sker. Det er ikke rart at se migranter i en gummibåd, men det er vigtigt at fortælle, fordi det fortæller, at flygtningekrisen ikke er slut,« siger den 46-årige journalist, der har 17 års erfaring som korrespondent for TV 2.

Hvordan tror du, at mediebilledet ville se ud, hvis Karen Melchior skulle bestemme det?

»Så tror jeg, vi ville blive meget lidt informeret om, hvad der foregår ude i verden. Journalistik ville blive forvandlet til et powerpoint show, som kun ville være for eliten. Jeg synes, journalistik er for alle,« svarer Rasmus Tantholdt.

Karen Melchior,
Karen Melchior, Foto: Radikale Venstre
Vis mere

Radikale Venstre har over for B.T. understreget, at Karen Melchiors skriverier på Twitter ikke er udtryk for partiets holdning. I partiet er man ikke enig med Melchior, og det understreges, at det er hendes personlige holdning.

B.T. har forelagt Karen Melchior de kritikpunkter, Rasmus Tantholdt rejser, og har bedt om et interview. Karen Melchior ønsker dog ikke at stille op til interview, oplyser hendes presserådgiver. Derfor har det kun været muligt for B.T. at få et svar på mail.

Da B.T. bad om muligheden for at stille opfølgende spørgsmål, blev dette også afvist. Igen havde Karen Melchior ikke lyst til at besvare dem.

Du kan læse det svar, vi modtog på mail, herunder:

»Vi er så heldige, at vi lever i et land med redaktionel frihed – og redaktioner og journalister i Danmark står frit for at skrive om og dække begivenheder nøjagtigt, som de ønsker at gøre det. Heldigvis for det! Jeg har givet udtryk for min personlige, subjektive holdning til et indslag. Som engageret i europæisk politik, så ønsker jeg mere dækning – ikke mindre. For så kommer medlemslandene måske i gang med at løse de enorme udfordringer i fællesskab frem for at stille sig i vejen. Det er det, som jeg og Radikale Venstre knokler for: en EU-løsning, der får skabt tryghed og hjælper flygtninge i Europa gennem en koordineret europæisk indsats.«