Fik du heller ikke i år billetter til Smukfest?

Så tænk dig lige om, før du sender penge til en påstået billetindehaver fra Facebook eller DBA.

Rigspolitiet advarer nemlig om, at der er falske festivalbilleter i omløb.

'Vi modtager i øjeblikket flere anmeldelser om svindel med billetter til sommerens udsolgte festivaler, hvor borgere forinden har lavet opslag på Facebook, dba o.l., hvor de efterlyser festivalbilletter,' skriver politiet på Twitter.

Den slags opslag tiltrækker nemlig svindlere, skriver politiet.

Politiet har på deres hjemmeside samlet en række råd til festivalgængere, hvoraf der også er et par stykker om netop billetkøb.

Køb kun billetter fra officielle billetudbydere eller undersøg, om festivalarrangøren har en service for videresalg mellem private.

Samt undgå at tiltrække svindlere ved selv at lave et opslag, hvor du søger billetter.