Peter Ingemann taler ud om manglende selvtillid og en nærdødsoplevelse med sin alkoholiserede far.

»Jeg indrømmer min fejlbarlighed og usikkerhed. Og som Lars Lilholt siger: forfængelighed.«

»Det er ikke selvværdet, der er noget galt med. Det er selvtilliden. Det er hele tiden fixet med at skulle ses.«

Sådan siger tv-værten og journalisten Peter Ingemann, da B.T. møder Peter Ingemann.

Peter Ingemann ankommer til uddeling af TV-prisen 2017 lørdag aften 28. januar 2017 på Tivoli Hotel og Congress Center i København. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)
Peter Ingemann ankommer til uddeling af TV-prisen 2017 lørdag aften 28. januar 2017 på Tivoli Hotel og Congress Center i København. (Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017) Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

Den tidligere 'Hammerslag'-vært er ved at skrive en ny bog, fortæller han. En bog om sin selvtillid, eller mangel på samme, og sin barndom i Silkeborg med sin elskede, excentriske, alkoholiserede far.

»I den nye bog skriver jeg, at man løber og løber, og hver gang, man stopper op, er der noget, der siger: Du skal videre. Du er ikke god nok. Og så skal du videre igen.«

»Det giver en enorm energi hele tiden at skulle bevise sig selv. Men det er også en tung løbesten.«

»Jeg jagter den næste succes. Det næste kvarter på skærmen,« siger han og åbner op om, hvorfor han har det sådan.

»Der er en grund til, at tv-værter jagter kameraet og 'se mig'. Der er noget i det, man ikke har fået indfriet som barn, der gør, at man skal på scenen.«

Peter Ingemann voksede op i Ry med en voldsomt excentrisk far, som han allerede har fortalt om i sin bog 'Ingemanns land – et familiedrama'. Faren, Preben Rasmussen, var storentreprenør, ejede en spilleautomatfabrik, han var ejendomsmægler og restauratør.

»Jeg blev ikke underkuet, men støttet i at gøre, nøjagtigt som jeg ville. Men hvis du har en far, som, jeg tror, var maniodepressiv – en, som nogle gange drak halvanden flaske vodka om dagen – så er der ikke meget plads til en. Så jeg var ikke underkuet, jeg var overset,« fortæller han om faren, der levede et liv med spritkørsel, elskerinder, slåskampe og vanvittige investeringer.

»Han drak ad helvede til i perioder. Skabte et kæmpe forretningseventyr den ene måned og var på røven måneden efter. Det var op og ned.«

»Han var som en roulette. Hvis du altid er all-in, kommer der nogle gange en konjunktur eller et uheld, som gør, at alt, du har, det er ude at sejle. Den dag, livet så går dig imod, der mister du alt.«

Alligevel kalder han sin far sin bedste ven og sin fortrolige. En meget kærlig far, når han var til stede. Og Peter Ingemann var ofte med sammen sin far – og også der, hvor børn normalt ikke har hjemme. Faren var nemlig også værtshusholder.

»Siden jeg var seks år gammel, har jeg været med på værtshus.«

»Det kunne være inspirerende, men også nogle skidelange lørdage, hvor du sidder på et værtshus i Silkeborg, og du hellere bare vil hjem. Det var træls,« siger Peter Ingemann og fortsætter:

»Til sidst, da jeg var 16-17 år, var det mig, der kørte, fordi han ikke var i stand til det.«

Peter Ingemann kørte ædru, men engang var farens spritkørsel ved at gå galt.

»Hans spritkørsel gjorde, at vi engang var ved at blive slået ihjel af to lastbiler. Det var ikke så sjovt. Der stod livet på spil.«

»Vi lå mellem to lastbiler på vejen. Den situation går nærmest i slowmotion. Det er her, livet passerer revy, og man tænker 'Nu skal jeg dø'.«

Men den og andre kaotiske situationer har Peter Ingemann lært af.

»For selv den mest trælse situation skal du tænke på: 'Hvad kan jeg bruge den til?'. Hvis der er kaos omkring en – det kan der let komme på en tv-produktion – har jeg lært at tage det stille og roligt.«

B.T.-journalisten vil vide, om Peter Ingemann nogensinde har overvejet at gå i sin fars excentriske fodspor. Man kender udtrykket 'som far så søn', og en forfatter som Jens Blendstrup har fortalt, hvor besat han har været af sin far, der endda blev filmatiseret i filmen 'Gud taler ud'.

»Nej, jeg har aldrig gået i hans fodspor, men jeg er nok lidt gal. Den, jeg er på skærmen, er den, jeg er,« siger Peter Ingemann.

»Men det med ikke at betale en regning til tiden, have uro på hjemmefronten eller drikke halvanden flaske vodka – det gider jeg ikke.«

»Alkoholiker bliver jeg ikke, og jeg lærer heller aldrig at blive ryger.«

»Jeg er en meget større tøsedreng end ham. Jeg savner ham og ser op til ham, men kender også hans fejl.«

Hans far gik på tragisk vis bort i en alt for tidlig alder. Peter Ingemanns far købte engang en pistol i USA. Peter Ingemann har tidligere fortalt til B.T., at han kan huske skuddet endnu.

Skuddet, der tog livet af hans far, som begik selvmord 57 år gammel.