For mange år siden blev Pernille Højmarks hund passet af sangeren og skuespillerens nabo.

Da fru Larsen, som nabokonen hed, afleverede vovsen igen næste dag, udbrød hun: "Pernille, den hund er sgu blevet skadet i barndommen!".

Det var der, det gik op for Pernille Højmark, at: "ja, fru Larsen, det er vi sgu mange, der er".

- Jeg synes, at jeg har haft mig et godt liv. Jeg har kæmpet og bokset med det. Det ved Gud i himlen, jeg har! Men jeg har insisteret på, at det på en eller anden måde skulle lykkes mig at finde mig selv og en plads ind i verden, siger den 65-årige entertainer og fortsætter:

- Det er så underligt at sige: Men jeg står sådan set et sted i livet, hvor jeg i princippet kunne være parat til at dø, hvis det var. Jeg står i en ny fase. Jeg ved ikke, hvad den indebærer, når jeg så forhåbentligt ikke dør. Men jeg synes, at virkelig mange ting er faldet på plads inden i mig.

Pernille Højmark fortæller nu sin historie i den musikalske intimforestilling "Først nu forstår jeg intet", som spiller på Folketeatret i København frem til og med 6. marts 2026, hvorefter den fra 6. oktober 2026 drager landet rundt.

Forestillingen tager afsæt i Pernille Højmarks selvbiografi med samme titel fra 2013.

- Jeg har hele tiden haft en idé om, at jeg skulle lave noget, der kombinerer alt, hvad jeg kan, siger hun og fortsætter:

- Så det er blevet en maggiterning af mig og mit liv og af 42 år i showbiz - bare det at overleve i showbiz er en lille præstation i sig selv faktisk, konstaterer hun.

Kærligheden til kunsten opstod næsten ved første blik, da hun efter 10. klasse flyttede skråstreg flygtede til Paris.

De første år af hendes opvækst bar præg af en klassisk kernefamilie.

Faren var advokat. Som årene gik, strammede slipseknuden mere og mere.

En dag rev han resolut rødderne op og tog Pernille Højmark og hendes søster med til Grønland. Et sceneskift skulle der til.

Mens moren blev i Danmark, hvor hun arbejdede som psykolog, flyttede Pernille Højmark sammen med sin far og sin søster ind i en betonblok i Godthåb. Men der ventede intet godt håb der, og farens alkoholmisbrug eskalerede.

Efter to år flyttede familien til Danmark igen, men hendes far var stadig forpint i sin søgen efter sjælefred.

Pernille Højmark var 13 år, da hendes søster fandt ham død.

Det efterlod familien i dyb sorg og Pernille Højmark i et dybt hul.

- Man ryger ud på et sidespor. Ud til alle de andre skadede børn, der heller ikke kan finde ud af at sidde stille i stolen og alt det der, man skal kunne, hvis man er nogenlunde normal, siger Pernille Højmark og tilføjer så:

- Ude i det sidespor er også kunstnerne og taberne. Jeg har altid haft et blødt punkt for taberne. De blev min familie og mit ståsted i verden.

En formiddag i førnævnte Paris gik Pernille Højmark ind på et af byens mange museer. Her blev hun hypnotiseret af impressionisme-maleren Vincent van Goghs værker.

Pernille Højmark mærkede, at hun skulle lave store epos.

Men hun var for ung, mente hun selv, så først skulle han lige forbi skuespillet.

Pernille Højmark blev uddannet fra Aarhus Teater i 1983 og medvirkede efterfølgende i danske klassikere som "Flamberede hjerter" og "Drengene fra Sankt Petri".

I 1994 blev hun belønnet med en Bodil for sin præstation i "Sort høst". Men det store gennembrud kom tre år senere i tv-serien "Taxa".

Ud over dramatikken er Pernille Højmark også kendt fra musikken

Hun har i mange år stået i front for partybandet Sweethearts.

Hun har også udgivet musik i eget navn, senest albummet "Portræt", som også indgår i forestillingen.

- Jeg har en sang, der hedder "Hold ud", med i showet. Den handler om, at der på et tidspunkt var en, der fortalte mig, at senfølger også kan være psykiske, fortæller hun.

- Sund bliver jeg nok aldrig. Men det er også noget, man lærer at leve med.

Pernille Højmark bruger musikken til at håndtere virvaret af følelser, der rumsterer i hende.

Engang tyede hun til alkohol.

Da hun var i 40'erne, blev mængden for meget. Hendes venner opfordrede hende indtrængende til at søge hjælp.

Hver fredag de følgende ti år tilbragte hun i rundkreds.

De indre dæmoner overmander hende stadig - som hun allerede har erkendt: "Sund bliver jeg nok aldrig". Men de er ikke så voldsomme som før.

- Jeg kan stadig opleve at gå ligeud og - bam - falde ned i et hul! Der er ikke nogen mulighed for at række ud. Der er ikke nogen mulighed for at ringe til nogen. Det er bare at lukke sig inde, lægge sig i sengen, trække dynen op, tænde fjernsynet, kigge i loftet og vente på, at det går over, fortæller hun.

- Det vil jeg også sige til alle andre skadede børn: Der kommer et tidspunkt, hvor det næsten bliver et andet liv. Det bliver muligt at slippe det. Jeg definerer ikke mig selv ud fra det mere.

Der er kommet mange flere kapitler til, efter at Pernille Højmarks selvbiografi udkom for 12 år siden.

Siden 2018 har hun kaldt sig for mor til en afghansk flygtning. Hun havde tilbudt den forpinte dreng at komme i erhvervspraktik på musicalopsætningen af "Midt om natten", som hun selv medvirkede i, fordi han drømte om at blive skuespiller - eller politibetjent.

Da hans brune øjne mødte Pernille Højmarks blå, var det, som om de allerede forstod hinanden.

Det kan skadede børn, fortæller hun.

- Min første mand og jeg kunne ikke få børn. Selvfølgelig var det en sorg, men så tog vi en beslutning om, at vi skulle finde på noget andet med vores liv, og det blev at rejse. Jeg har heller aldrig været skruk - jeg er jo ikke vokset op med, at familie løser alle problemer, vel.

Tværtimod, siger hun.

- Så jeg har været ret bevidst om at lave min egen familie. Jeg har i det hele taget været meget bevidst om at tage mit liv og min skæbne på mig. Og kæmpe.

- Så lige nu er jeg egentlig bare fyldt af taknemmelighed. Og noget stolthed. Altså, jeg klarede den jo!, siger hun.

/ritzau/