Der er dømt trekantsdrama - men ingen bare bryster. Marinesoldaterne får sig en whisky - men ikke én eneste af dem ryger sig en smøg. Japanerne beskrives som værdige krigere, der komplimenteres for deres invasionsplaner mod den amerikanske flådebase på Hawaii...

Den nye Disneyfilm »Pearl Harbor« havde dårligt haft premiere, før anmelderne lod kritiske skyts hagle ned over sommerens store blockbuster-film, der får premiere på fredag herhjemme.

Den er verdens hidtil næstdyreste film med et budget på 135 mio. dollar - over en milliard kroner. Kun Titanic har været dyrere.

»Ingen af os er overraskede over kritikken. Det er nærmest uundgåeligt, når man laver en film, der er slået så stort op,« siger den kvindelige hovedrolleindehaver, Kate Beckinsale, der spiller den kønne sygeplejerske Evelyn, der sætter to unge amerikanske piloters hjerte i brand.

Men selv om Evelyn sætter gang i testesteronen hos de unge piloter, så er det ikke ved at smide kitlen eller ved at vise kavalergang. Tværtimod er filmen blevet kaldt for kedelig, jomfruelig og påtaget gammeldags på grund af manglende nøgenscener og den uskyldigt portrætterede kærlighed. Selv mener Kate Beckinsale, at »Borte med blæsten«-stilen passer til filmen.

»Jeg har altid elsket gamle film - og det faktum, at jeg ikke har set Greta Garbos numse, generer mig ikke. Jeg synes, at nøgenhed er overeksponeret i medierne i dag. Jeg foretrækker den mere gammeldags tilgang til den her film. Det havde været direkte upassende, hvis der havde været mere rock'n'roll i sexafdelingen.«

Og der er flere punkter, hvor kritikerne mener, at den politisk korrekte glorie er faldet lidt rigeligt ned om ørene på filmmagerne.

Selv om marinesoldaterne får sig en whisky på de lokale barer, så er der f.eks. ikke én eneste soldat, der får sig en smøg. Tobak er nemlig så hot et emne i USA, at det blev besluttet, at ingen af soldaterne skulle forpeste deres lunger med cigaretrøg på filmlærredet. Også den beslutning falder i god jord hos Kate Beckinsale.

»Jeg savnede ikke at se folk ryge i filmen. Der foregår rigeligt af den slags til daglig,« lyder det prompte fra stjernen, der dog husker at smile for ikke at overdrive den politiske korrekthed.

Samtidig er der lavet hele tre forskellige versioner af filmen for at behage henholdsvis det tyske, det japanske og det amerikanske marked.

Produceren Jerry Bruckheimer: »Vi har fjernet et par dialoger, men vi snakker så minimale forskelle, at ingen lægger mærke til det.«

Men han nikker samtykkende, da der bliver spurgt, om »Kill that Jap-bastard« er én af de bemærkninger, japanerne ikke vil blive underholdt med, når de skal se filmen.

»Amerikanerne følte, japanerne var underlegne - at deres piloter var dårlige, og at der ikke var en levende chance for, at de kunne komme nær Pearl Harbor.

Omvendt troede japanerne, at de gjorde en god gerning for hele menneskeheden ved at angribe Pearl Harbor. De kendte amerikanerne gennem gangsterfilm, så de var overbevist om, at vi var enten gangstere eller prostituerede,« griner Bruckheimer.

I filmen bliver japanerne imidlertid ikke beskrevet som underlegne, og der er ikke meget koldblodig kriger over fjenden. Da en japansk admiral komplimenteres for sine invasionsplaner mod Pearl Harbor, svarer han: »En klog mand ville have fundet en måde at undgå en krig.«

Dårlig kritik eller ej, selv når anmelderne smider om sig med mindre flatterende roser, snurrer filmselskabets kasseapparat lystent. Biografgængerne valfarter i øjeblikket til biograferne.