Skuespilleren Patrick Swayze er af lægerne blevet bedt om at indstille sig på en snarlig død.

Dirty Dancing-skuespilleren Patrick Swayze har ifølge magasinet National Enquirer ikke lang tid tilbage at leve i. Tidligere på året fortalte den 56-årige skuespiller, at han havde fået konstateret kræft i bugspytkirtlen. Allerede dengang var udsigterne ikke de bedste, men nu har kræften angiveligt spredt sig til leveren, og til National Enquirer fortæller kilder tæt på stjernen, at lægerne har fortalt ham, at der ikke er mere, de kan gøre.

- Patrick fik for nylig af vide, at kræften havde spredt sig til leveren, og at det var nedtællingen til afslutningen. Patrick vidste, at det ville komme, da han led af stigende smerter, siger en kilde til National Enquirer.

Swayze er gift med den 52-årige Lisa og har underrettet hende og sin bror, Donny, om lægernes dom.