Michael Noer klarer sin Hollywood-debut med stil.
Som filmelsker har man altid lidt bankende hjerte, når en dansk instruktør, man beundrer, giver sig i kast med en Hollywood-film. For hver Nicolas Winding Refn, der ramte den lige i røven første gang med 'Drive', er der også en Per Fly med 'Dobbeltspil', som var hurtigt glemt og en Nikolaj Arcel med 'Dark Tower', som man ville ønske, man havde glemt. Nu er det Michael Noer, der har taget turen over Atlanten med de tre fremragende danske film ‘R’, ‘Nordvest’ og ‘Nøgle, Hus, Spejl’ i rygsækken. Han har kastet sig over en genindspilning af den klassiske fængselsfilm ‘Papillon’ fra 1973 med Steve McQueen og Dustin Hoffman.
I 1931 bliver pengeskabstyven Henri Charrière, kaldet Papillon, uretmæssigt dømt for mord og sendt afsted til en brutal fangekoloni i Fransk Guinea, hvor pisk, overfald, isolationsfængsel og offentlige henrettelser er en del af hverdagen. Her møder han den svagelige, men rige falskner Louis Dega, og eftersom man har brug for penge, hvis man vil flygte, indleder de to et partnerskab. Et i øvrigt årelangt partnerskab for at sige, at de to må grueligt meget igennem, er en underdrivelse af de helt store. Dermed bliver filmen ikke ‘bare’ en spændende fængselsfilm, men også en fortælling om venskab, loyalitet og et overlevelsesinstinkt ud over det sædvanlige. Vi er ikke ude i en ny og bedre ‘En verden udenfor’, men en absolut medrivende fortælling – selv om man godt kunne have tænkt sig, at Papillons og Degas venskab virkede knap så meget som et postulat, og at Noer havde formået at give filmen et mere distinkt, personligt præg. Til gengæld kan man med rød/hvide briller glæde sig over endnu en bundsolid præstation fra Roland Møller, der spiller nul-nonsens-fangen Celier.
Instruktør: Michael Noer. Med: Charlie Hunnam, Rami Malek
4/6 stjerner