Beretningerne i dokumentaren 'Leaving Neverland' passer godt ind i billedet af, hvordan misbrugte børn håndterer deres traumer – uanset om Michael Jackson virkelig forgreb sig på børn eller ej.
Det skriver en britisk kriminalpsykolog i en artikel bragt på Videnskab.dk.
Ofte har andre mennesker svært ved at acceptere, at seksuelle overgreb mod børn har fundet sted.
Det kan skyldes, at mange har en forkert opfattelse af, hvordan en krænker ser ud og opfører sig, skriver den britiske forsker i artiklen på Videnskab.dk.
Ofte ser vi pædofile som 'monstre', men mange pædofile skaffer sig adgang til børn ved at opføre sig som en 'bedste ven', der både kan sikre sig barnets og forældrenes tillid.
Psykologer kalder med et engelsk ord denne proces for 'grooming' - oplæring. Krænkeren kan for eksempel integrere sig i familien ved at gøre små tjenester og ved at skabe en følelsesmæssig tilknytning til forældre og børn.
Dermed forsvinder forældrenes skespis over for den udefrakommende person, og de er måske slet ikke i stand til at forstå, at en så fantastisk person kunne gøre noget så forkert.
Kun meget få børn afslører, at seksuelle overgreb finder sted, imens de stadig foregår. For mange er det først som voksne, at de ser forholdet fra et nyt perspektiv og erkender, at de er blevet misbrugt.
Selvom man senere erkender, at forholdet til en voksen har været seksuelt krænkende, er det ikke usædvanligt, at den krænkede stadig føler en splittet kærlighed over for krænkeren.
Nogle oplever endda stadig som voksne en skyldfølelse over at have fortalt om overgrebet og misbruget.
Alt i alt stemmer de to mænds vidnesbyrd i 'Leaving Neverland' dermed godt overens med erfaringerne fra andre ofre for seksuelle overgreb, skriver den britiske kriminalpsykolog i artiklen på Videnskab.dk.
Dokumentaren 'Leaving Neverland' kan i øjeblikket ses på dr.dk.
Artiklen blev bragt i samarbejde med Videnskab.dk
