Over 700 timers arbejde for en kjole: Nu deler kendis-datteren billeder
Den demensramte Bruce Willis' datter blev i lørdags gift.

Den demensramte Bruce Willis' datter blev i lørdags gift.

Lørdag sagde kendis-datteren Tallulah Willis 'ja' til ægteskab. Og det var ikke hvilket som helst frieri, Bruce Willis' yngste datter havde sagt ja til tilbage i december 2024.
Intet mindre end en sti fyldt med røde rosenblade og hundredvis af stearinlys førte hende til det sted, hun skulle sig ja eller nej til musikeren Justin Acee. Det viste hun dengang på sin Instagram, sammen med billeder af det lykkelige par, der kysser hinanden.
Og det var ikke kun frieriet, som var storslået.
Brudekjolen, som Tallulah Willis bar på sin store dag, tog intet mindre end 712 timer for det spanske modehus Balenciaga at lave. Få måneder efter kendis-datteren blev forlovet, fik hun nemlig fingrene i Balanciagas kreative direktør, Pierpaolo Picciolo.
Det skriver det tyske medie, Bild.
Skuespilleren Demi Moore, der er mor til Tallulah og ekskone til Bruce Willis, var med, da datteren viste sig i brudekjolen for første gang. Det oplyser Vouge, der var med til den sidste tilpasning af kjolen en uge forinden brylluppet.
Kjolen, der er lavet af silkesatin, kan findes herunder.
Som et vaskeægte afsnit af reality showet 'Say Yes To The Dress' blev synet af Tallulah Willis i sin kjole modtaget med stor begejstring af hendes mor og to søskende.
Hendes far, Bruce Willis, sad dog ikke med, da familien så bruden i sin kjole for første gang.
Tilbage i 2022 fik familien en tragisk nyhed, da Bruce Willis blev ramt af en alvorlig form for demens. Sygdommen har blandt andet resulteret i, at actionstjernen er flyttet fra sin kone, Emma Hemin, og deres fælles døtre, for at han nu kan få hjælp i døgndrift.
Det er uvist, om Bruce Willis var i stand til at følge sin datter op ad kirkegulvet, og om han overhoved deltog i bryllup-festlighederne.