Den amerikanske 'Catwoman'-skuespillerinde Halle Berry har tre forliste ægteskaber bag sig. 

Og selvom hun har været en af Hollywoods mest eftertragtede skuespillere har privatlivet været mere udfordrende. 

Det fortæller hun ærligt i et interview med Times Magazine, skriver det norske Se og Hør. 

Og det er nok de færreste, der ville tro, at den populære skuespiller har levet i cølibat i fire år.

»Jeg levede i cølibat i fire år. Jeg var virkelig nødt til at sætte mig ned alene for at vokse, reflektere og indse mit eget værd,« siger hun. 

Den i dag 59-årige Halle Berry tog beslutningen om at finde sig selv i 2016 efter sin skilsmisse med den franske skuespiller Oliver Martinez. Sammen fik hun og eksmanden sønnen, Maceo, der i dag er 12 år. 

Ægteskabet var Berrys tredje – og formentlig derfor, at hun tog beslutningen om at vokse alene for en tid. 

Derfor holdt hun sig væk fra dating i flere år og satte kærlighedslivet på pause. 

»Det er fint. Jeg har nok i mig selv. Jeg har mine børn, jeg har min karriere, det er mere end nok. Jeg har en overflod af rigdom,« lyder det videre. 

Halle Berry presents spillede i 2004 catwoman. 
Halle Berry presents spillede i 2004 catwoman.  Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix

Berry modtog en Oscar-pris i 2002 for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i 'Monsters Ball'. I 2007 modtog hun sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame. 

Halle Berry har yderligere været gift med baseballspilleren David Justice og sangeren Eric Benét, der senere indrømmede at være utro. 

Dog kom verdensstjernen helt store gennembrud i 2020, da hun mødte musikeren Van Hunt – og der opstod sød musik. 

»Jeg ville ikke har været klar til ham før nu. Jeg var nødt til at gå gennem ild og brænde mig selv for at nå til det punkt, hvor jeg kunne værdsætte en person som ham,« fortæller hun til magasinet. 

Videre understreger hun, at det først var, da hun fik en bedre forståelse af sig selv og sine egne mønstre, at hun fandt ro i sit kærlighedsliv. 

Udover sønnen Maceo har Berry datteren Nahla, der er født i 2008, med ekskæresten Gabriel Aubry.