De rige kunne have været endnu rigere. Janni og Christian Kjær har tilsammen formøblet én milliard kroner af deres private formue. Ikke ved dyre middage eller ludomani, men på grund af dårlig forretningssans
Men der var ikke meget Joakim von And over Janni Spies. Snarere et snert af Fedtmule, hvilket resulterede i, at bundproppen blev åbnet, og mønterne lige så stille trillede ud.
Spieskoncernens rigdom blev sat over styr, da Janni blev sat ved roret. Simon Spies' hårdt opbyggede formue skrumpede enormt, inden Janni sagde farvel til rejsebranchen.
Bedre er det ikke gået for eksrejsedronningens anden mand, F.L. Smidth-arvingen Christian Kjær. Forretningsaftaler, der endte som en fiasko, og værdiløse værdipapirer har betydet et kraftigt tab for Jannis store kærlighed. Lægger Janni og Christian de røde tal sammen, blinker det samlede tab på næsten én milliard kroner.
Da den 20-årige Janni overtog rejsekongens firma, og dermed formue, var hun god for mindst 1,1 milliarder kroner. En saldo der med raketfart bragte hende til tops blandt Danmarks rigeste.
Børsens Nyhedsmagasin kårede i foråret 1987 rejsedronningen som en af Danmarks fem rigeste personer. En helt ny tilværelse for den almindelige pige fra Herlev.
Hun stod nu i spidsen for en koncern, hvor store spørgsmål og krævende beslutninger var en del af hverdagen. På det tidspunkt gik det stadig strygende for landets største rejsekoncern med rejsebureau, flyselskab og hotel Mercur i København. Året efter startede nedturen.
Janni støttede sig til de gamle Spies-ansatte, men begik, ifølge mange, den store fejltagelse at sætte sin bror, Leif Brodersen, i bestyrelsen. Med hjælp fra tidligere økonom i Dansk Metal, Steffen Møller og broderen, der havde en baggrund som værktøjsmager, lykkedes det Janni at køre selskabet helt i sænk.
Bestyrelsen rådede Janni til at investere i tre brugte Airbus-300 fly, købt af SAS til 575 millioner. Tre meget specielle fly, der var nærmest umulige at sælge. Dernæst blev der smidt 1.8 milliader efter seks Airbus-320 fly, der hutigt fald i værdi og betød et millionunderskud for Spies.
Havde Janni lyttet til Spies' daværende direktør, Knud Heinesen, som hellere ville tegne flykontrakter med Sterling Airways, kunne tingene have fået et anderledes resultat. Efterhånden fossede Spies-cheferne lige så hurtigt ud af koncernen som de mange mønter og sedler.
En del gik i protest, andre fik et gyldent håndtryk. I 1992 blev gemalen Christian Kjær indsat som leder af koncernen, men han formåede ikke at rette op på det nedadstyrtende Spies. Underskudet var i 1993 på 357 millioner kroner, og hverken lim eller klemmer kunne holde sammen på det før så gyldne Spies.
Janni selv har aldrig skulle klippe Dankortet, da hun, inden nedturen startede, nåede at trække en halv milliard ud af selskabet til private lommepenge. Selv har hun aldrig kommenteret det nøjagtige tal med andet end: »det er ikke helt så meget.«
Senere skød hun 100 millioner kroner fra privatkontoen ind i de kriseramte selskaber for at købe tid overfor de utålmodige banker. Men samlet kostede udygtig virksomhedsledelse hende op mod 700 millioner kroner af den private formue. I foråret 1996 blev selskabet tvangssolgt til engelske Airtours. Chartereventyret var forbi.
Historien om Christian Kjærs formue har mange lighedshedspunkter. Heller ikke han har formået at fastholde en arvet kæmpesum på det beløb, den var fra starten.
I dag er han, på grund af arv fra familien, hovedaktionær - gennem holdingselskabet Potagua - i børsnoterede FLS Industries. En koncern der blandt andet ejer cementfabrikken Aalborg Portland og dele af børsnoterede NKT.
Christian Kjær ejer 11 procent af Potagua. Aktier, som i starten af 90erne havde en markedsværdi på det samme som Jannis lommepengesum, knap en halv milliard kroner. FLS Industries var tidligere en af landets største industrikoncerner, men er i dag knap skyggen af sig selv.
Det betyder, at værdien af Christian Kjærs aktiepost er skrumpet med over 300 miollioner kroner i værdi til i dag at være cirka 125 millioner kroner værd. En stor sum, men småpenge i forhold til, hvad Christian Kjær i starten kunne rutte med.
De tre-ejerfamilier i F.L. Smidth-Klanen har på mange måder kørt firmaet i sænk ved at poste penge i forretninger, som ingen af dem havde forstand på. Pengetræerne kunne være vokset helt ind i himlen, men fiasko-forretningerne var som syre for rødderne.
Og syre skulle man tro, at en ond Hexia de Tricks har kastet på Janni og Christians bankbøger. Selvom parret ikke mangler til smør på brødet, viser hullet i den samlede familieformue et tab på cirka én milliard kroner. Alt sammen på grund af dårlig forretningssans.
