Komikeren Mick Øgendahl mener, at håndboldlandsholdet svigter deres opgave som rollemodeller for unge. De burde ikke reklamere for Nutella.

De har vundet guld, og tippes til at gøre det igen under OL.

Det danske herre håndboldlandshold er feterede og nationens helte. Men stand-up komikeren Mick Øgendahl putter nu malurt i bægeret.

Boldsen & CO. er dårlige rollemodeller for den danske ungdom, siger Øgendahl i et interview i B.T. søndag.

- Jeg har lært, at hvis man går ud med et hardcore budskab, skal man have gjort sig nogle tanker på forhånd. Jeg har længe haft krogen ude efter Joachim Boldsen – han ser altid ud som om, han lige er trådt ud af en sauna, siger Øgendahl i interviewet, og fortsætter:

- Jeg har været i tvivl om, hvad det er, jeg har imod ham. Men på et tidspunkt gik det op for mig, at det skyldes Nutella tv-reklamerne (med håndboldlandsholdet, red.). Vi har en generation af børn, der blivere federe og federe.

Komikeren mener, at det er vigtigt, at kendte sportsfolk er de gode eksempler på en sund livsstil i en tid, hvor fedmeproblemerne i samfundet bliver større:

- Jeg har svært ved at acceptere, at han som sportsstjerne, der skal fungere som forbillede, skal reklamere for et produkt, der gør børn usunde. Jeg ved ikke så meget om branding – men så reklamér i det mindste for havregryn, som Michael Laudrup gjorde, siger Øgendahl videre.

Læs hele interviewet i B.T. søndag.