Forskerne har nærstuderet 675 vaginaer.
Kvinders kønsdele ser så forskellige ud, at forskerne bag et nyt studie konkluderer, at der ikke findes standardmål for en kvindes vagina. Det skriver The Independent ifølge Videnskab.dk.
Forskere fra Lucerne Cantonal Hospital i Schweiz har undersøgt kønsdelene hos 675 kaukasiske kvinder mellem 15 og 84 år.
»Formålet med studiet var at finde standardmålene for 'en normal kaukasisk vulva'«, skriver The Independent.
Men i stedet viser forskernes resultater, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Obstretics and Gynaecology, at der ikke findes standardmål for en vagina.
Læs også på Videnskab.dk: Penisstørrelse: Er stor virkelig bedst?
Forskerne målte:
Klitorisens længde
Længden af labia majora - også kaldet ydre skamlæber
Længden og bredden af labia minora - også kaldet indre skamlæber
Afstanden mellem klitoris og urinrøret
Konklusion: Der er så stor forskel på størrelsen af kvinders ydre kønsdele, at man ikke kan tale om 'normale' mål.
Læs også på Videnskab.dk: Kvinder mister sexlysten i lange parforhold
De indre skamlæber målte i gennemsnit 43 millimeter, men der var stor variation: Hos nogle kvinder var de kun fem millimeter, mens andres var 100 millimeter.
De ydre skamlæber hos de 675 kvinder var i gennemsnit 80 millimeter. De mindste var 12 millimeter, mens de største målte 180 millimeter.
Klitoris var i gennemsnit syv millimeter, men målene varierede fra 0,5 millimeter til 34 millimeter.
Læs også på Videnskab.dk: Kvinder: En stor penis er ikke vigtig
Flere og flere kvinder får opereret deres skamlæber med henblik på at få normale størrelser, skriver The Independent:
Mellem 2015-2016 steg antallet af operationer med 45 procent, viser tal fra det Internationale Selskab for Æstetiske Plastikoperationer (the International Society of Aesthetic Plastic Surgery).
Men det nye studies resultater peger altså på, at det kan være en håbløs ambition at lægge sig under kniven for at få en 'normal' vagina, skriver The Independent ifølge Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Kvinderne og forskningen har talt: Sådan skal en penis se ud

