Hvis du finder frem til flere og flere af dine nyheder via de sociale medier, så er du ikke alene. Det viser en ny rapport. Og det er ikke så skidt endda, påpeger medieforsker.

De sociale medier spiller en stadigt større rolle for vores nyhedsforbrug. Flere og flere finder deres nyheder via de sociale medier i almindelighed og Facebook i særdeleshed.

Det viser den nye rapport »Reuters Digital News Report 2015«, som kortlægger nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark, USA, Japan, Brasilien og Frankrig, skriver Berlingske.

Næsten hver anden dansker – helt præcist 47 procent <saxo:ch value="226 128 147"/> bruger de sociale medier som nyhedskanal. For et år siden var det tilsvarende tal 35 procent, og Danmark er det land i rapporten, hvor udviklingen er mest markant.

»De sociale medier er ikke længere kun et sted, hvor man udveksler smånyheder med vennerne og udstiller sig selv. Over de seneste år har særligt Facebook udviklet sig til et egentligt nyhedsmedie. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at mediebranchen har fokus på de sociale medier som nyhedsformidler,« siger professor Kim Schrøder fra Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet, som har stået for den danske del af rapporten i samarbejde med medieforsker Rasmus Kleis Nielsen fra Reuters Institute for the Study of Journalism på University og Oxford.

Der har både været bimlende alarmklokker og livlig debat om, hvordan det vil påvirke vores udsyn, når vores venner er miniredaktører af det nyhedsbillede, som vi bliver præsenteret for på de sociale medier.

Den mere pessimistiske fløj har udtrykt bekymring for, at der vil opstå et såkaldt ekkorum, hvor ligesindede deler artikler og links om ting, der optager dem i forvejen og bekræfter deres verdensopfattelse og vender blikket væk fra resten af nyhedsbilledet.

Også samfundsrelevante historier deles

»Men konsekvensen er faktisk, at folk ser en bredere vifte af nyheder. Det viser alle mulige andre forskningsprojekter også. Der er ikke noget ekkorum. Folk havner derimod nogle andre steder end normalt, når de følger links via de sociale medier, så udviklingen er faktisk en demokratiserende virkning. Folk søger mangfoldigheden,« siger Kim Schrøder.

En anden fordom er, at det er de mest kuriøse nyhedshistorier, som dominerer på de sociale medier.

»Og det er også den type historie, der bliver klikket mest på, men det betyder jo ikke, at der ikke bliver klikket på en masse andet, og mere lødige og samfundsrelevante historier er også blandt de mest populære på de sociale medier,« siger Kim Schrøder.

En anden klar tendens i undersøgelsen er, at vores mobiltelefoner er en væsentlig nyhedskanal. Hver fjerde anser telefonen for at være den vigtigste kilde til nyheder, og hvis man kigger på dem under 35 år, gælder det for godt fire ud af ti.

Danmark er i øvrigt det land i undersøgelsen, hvor den største andel af befolkningen – 57 procent <saxo:ch value="226 128 147"/> bruger deres mobiltelefoner til nyheder.

Mens vi vender os mod smartphones, sociale medier og onlineaktivitet for at få nyheder, mister TV, radio og papiraviser terræn.

»Udviklingen på nyhedsområdet er hastig og mærkbar og orienteret mod det digitale. Men man skal ikke glemme, at selv om for eksempel TVs rolle er aftagende, så er fjernsynet stadig et virkeligt stort nyhedsmedie. Hvis man lægger al onlineaktivitet omkring nyheder inklusiv den på de sociale medier sammen, så har området kun lige overhalet TV som nyhedsmedie,« fortæller Kim Schrøder.

Han mener, at man i grove træk kan sige, at befolkningen over 45 år holder fast i de traditionelle medier og supplerer med de nye digitale tilbud.

»Men de yngre har deres smartphone i hånden, som skal levere alt, og så bliver der suppleret med de traditionelle medier,« siger Kim Schrøder og fremhæver, at vi er utrolig loyale over for de traditionelle mediehuse, når vi boltrer os i det digitale nyhedsunivers, hvor digitalt fødte medier som Vice, Huffington Post og Buzzfeed kun tegner sig for en lille del af nyhedsforbruget. Og det gælder i særdeleshed i Danmark:

»Da jeg modtog de første tabeller om de digitalt fødte medier, skrev jeg tilbage og sagde, at Danmark var faldet ud af tabellen. Jeg troede, at der var sket en fejl. Men det var der ikke. Der var ikke noget forbrug at registrere i Danmark.«