Et velkendt 'Nybyggerne'-par bliver forældre i det nye år.

2018 har måske ikke været det bedste år for 'Nybyggerne'-parret Christine Delmar og Mikkel Iben. I september 2017 kunne de fortælle, at de har købt hus i Gl. Hasseris nær Aalborg, men huskøbet er langtfra gået så problemfrit, som parret har ønsket sig.

Der har været mange udfordringer med huset, og i starten af december skrev Christine på parrets blog, at de manglede et sted at bo, fordi huset fortsat ikke er færdigt.

Nu tyder alting dog på, at det lysner for parret. De kan nemlig afsløre, at de venter en lille baby.

'Den bedste gave i år er, at vi skal være forældre. I et år med modgang vil lyset alligevel frem. Lille du, du er et ønskebarn, og vi glæder os til at møde dig i det nye år,' skriver Christine på sin Instagram-profil.

Parret kan dermed gå 2019 i møde med visheden om, at to bliver til tre i det nye år.

Du kan se det søde Instagram-opslag herunder:

Artiklen blev bragt i samarbejde med Realityportalen