Det er lidt under en uge siden, at datteren Vivienne Marcheline Jolie valgte at droppe sin berømte fars efternavn, præcis som flere af hendes søskende allerede har gjort.

Nu følger endnu et af parrets børn trop, erfarer det amerikanske medie Page Six.

Hollywood-ikonerne Angelina Jolie og Brad Pitt har seks børn sammen, der oprindeligt alle hed Jolie-Pitt til efternavn.

Efter en årelang, opslidende og bitter skilsmissekrig har børnene Maddox, Shiloh, Zahara og senest Vivienne dog én efter én valgt at skrotte deres Oscar-vindende fars efternavn.

Nu tilslutter parrets 18-årige søn, Knox, sig som det femte barn på listen, skriver Page Six. Knox er tvillingebror til Vivienne.

På sit officielle eksamensbevis fra High School har Knox allerede fjernet 'Pitt' fra navnet, selvom han endnu ikke har taget det endegyldige juridiske skridt i retten for formelt at slette det.

Knox sammen med mor Angelina Jolie. Foto; Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Brad Pitt har tidligere sat ord på den benhårde tid, han har kæmpet sig igennem under den årelange skilsmisse, der først faldt endegyldigt på plads og blev officiel i 2024.

Det kan du læse mere om HER.