Den kendte komiker tager afsæt i sig selv på scenen og på filmlærredet, men der er stadig forskel på at være personlig og privat.

Når Nikolaj Stokholm iagttager noget, er hans hjerne nærmest kodet til først at tænke i de sjove baner, inden alvoren indtræffer.

Den 30-årige kometkomiker skal virkelig koncentrere sig om at filtrere det fra, hvis situationen kræver det.

Humor er så indgroet i ham, og derfor er han sprunget ud i sin første filmrolle som fotografen Frederik, der foreviger stjernestunder og små momenter, i den biografaktuelle "Centervagt".

- Jeg er virkelig stolt over at være med i en dansk folkekomedie. Det er lidt Dirch Passer-agtigt, og det kan jeg jo godt lide, siger han med et smil.

- Hvis komikken er i højsædet, så kan jeg også godt finde på at springe ud fra et tårn. Det handler om, at folk skal have det sjovt. Om det er i en film eller foran et publikum.

Selv om "Centervagt" er Nikolaj Stokholms første filmrolle, er han yderst hjemmevant foran et kamera.

Han fik sit store gennembrud i TV2 Zulu-serien "Sjit Happens" som Øland. Han gik egentlig til audition på en af de fire oprindelige hovedkarakterer. Men casterne syntes ifølge Nikolaj Stokholm, at hans casting var så mærkelig, at de skabte en helt ny karakter skræddersyet til ham.

Samme scenarie udspillede sig, da Rasmus Heide, som står bag "Centervagt", kontaktede Nikolaj Stokholm.

- Som komiker er man hele tiden lidt i spil. En rigtig skuespiller har jo værktøjerne til at blive til alle mulige karakterer. Men jeg skruer bare op og ned for idiotien. Og det var så en hel del i denne film, og sådan er det også i mit virke, fortæller Nikolaj Stokholm om forberedelserne.

- Folk kan synes, at jeg udleverer meget af mig selv på en scene. Men jeg udleverer kun det, jeg gerne vil udlevere. Jeg vil ikke bryde mig om at være ude af kontrol. Men det gør så formentligt også, at jeg aldrig får en rolle, der er mindre end plus-minus 75 procent af mig selv.

Nikolaj Stokholm har altid taget afsæt i sig selv på scenen, men der er stor forskel på at være personlig og privat.

Der er stadig nuancer mellem mennesket og komikeren, selv om de to hænger uløseligt sammen.

- Jeg har nogle karaktertræk, som jeg på den ene eller anden måde styrer hen mod min komiske person. Nogle gange har jeg også taget træk til mig, som andre har påduttet mig, og det er også en skæg side at tillægge sit komiske virke, siger han og uddyber:

- Mange tror for eksempel, at jeg er blevet mobbet, fordi jeg ser ud, som jeg gør. Der var en periode, hvor jeg blev drillet vildt af de store klasser, og det tangerede til mobning. Men det gik hurtigt over - det kan også godt være, det skyldes, at jeg er lidt hårdfør, funderer han, inden han fortsætter:

- Men så ser jeg, om ikke jeg kan bruge det til noget positivt og sætte fokus på noget som en slags rollemodel.

Han understreger, at der absolut ikke er tale om en illusion.

- Det er nok mere en desillusion, for jeg giver stadig så meget af mig som overhovedet muligt. Mange, som kender mig, siger: "Vi kan bare se, at du giver den lidt ekstra gas på scenen", fortæller han.

- Når jeg går derhjemme og slår græs, så er jeg jo også bare en almindelig familiefar og mand, som så siger nogle skægge ting indimellem, for det kan jeg jo heller ikke lade være med.

Det var også humoren, der i sin tid førte til det første møde med hende, som i 2016 blev hans hustru.

For otte år siden optrådte Nikolaj Stokholm i Frankrig foran festglade gymnasieelever på skiferie, og midt i mængden fangede studinen Isabella hans blik.

Siden har de været uadskillelige.

- Også efter at jeg mødte min elskede hustru, har humoren været omdrejningspunktet i vores liv. Det er faktisk først, efter at vi har fået børn, at jeg er begyndt at tænke på en ny måde, fordi jeg er blevet ægtemand og far, siger han.

For halvandet år siden kom Osvald til verden, og senere på året slutter lillesøster sig til familien Stokholm.

- Det var ikke så skemalagt, men så kiggede vi på Osvald, og vi laver jo fantastiske børn, så hun kommer bare hid og er hjerteligt velkommen. Det bliver skønt!, jubler han.

- Det er et kæmpestort ansvar at få børn. Og jeg synes, man har ansvaret for at give dem det fineste af livet, og det skal jeg så definere, hvad er. Jeg er blevet meget bevidst om, at jeg ikke skal spilde tiden. Den er blevet kostbar.

Nikolaj Stokholm har levet af at underholde siden teenagealderen og har overlevet af at underholde fra barnsben.

Han er født albino og næsten blind grundet følgelidelsen nystagmus. Det efterlod ham meget alene som lille. Det var først fra fireårsalderen, at han så småt begyndte at udvikle synet.

Ville dem i børnehaven og senere skolen ikke være venner, skulle de i hvert fald være publikum.

- Hele mit liv har handlet om at få folk til at grine, og der følger også en arbejdsskade med for mit vedkommende, siger Nikolaj Stokholm.

- Når jeg er ude til et show, og folk siger: "Du skal bare give den gas! Vi har SÅ sort humor", så er det, jeg tænker: "Du ved ikke, hvor syg i hovedet jeg er", siger han med et grin.

- Det er der nok nogle kloge mennesker med en lang uddannelse, der vil kalde en flugt fra hverdagen. Men det synes jeg ikke, det er.

Nikolaj Stokholm blev uddannet ubefaren skibsassistent efter sin 10. klasse. Men han vidste allerede dengang, at han ikke ville til søs, men ville stå på en scene. Og som 17-årig begyndte det at tage fart. Han optrådte hvert et sted, han kunne komme i nærheden af, og det gav pote.

Som 19-årig kom han med i talentprogrammet "Comedy Fight Club" på TV2 Zulu, og derfra gik det rigtigt stærkt. Nogle måneder kom der en indtjening på lidt over en SU, og det var store sager for den aspirerende komiker.

Det gik godt med jobbene - lige indtil det så ikke gjorde det mere.

Han måtte hjem og sove på sin fars sofa, mens hans mor opfordrede ham til i det mindste at få et deltidsjob.

- Jeg var virkelig nede at skrabe. Men det faldt mig aldrig nogensinde ind at give op. Jeg vidste, at det nok skulle vende på et tidspunkt, fortæller han.

Og det gjorde det rigtignok.

Han kom med på nogle afbud og fik to tv-optrædener, som blev skelsættende.

Han blev signet af et af de helt store bookingbureauer, han fik flere tv-job og fik den førnævnte rolle i "Sjit Happens".

Og derfra er resten historie, som man siger.

- Selv om det går godt, og vi har det så dejligt, har jeg stor respekt for tiden på min fars sofa. Og det tror jeg også, er derfor, jeg arbejder som ind i helvede, lyder det fra Nikolaj Stokholm.

- De der to tv-optrædener, som jeg virkelig lagde mig i selen for og også satte lige i skabet, tænker jeg tit tilbage på. Den motor, jeg havde i mig, at det nærmest gjaldt liv eller død, fordi det var afgørende for, om jeg kunne leve af komik eller ej, har jeg stadig.

- Lige meget om jeg står i Kolding og optræder en tirsdag - ikke et ondt ord om det - eller om jeg laver en kæmpestor tv-optræden, så vil jeg altid give publikum fornemmelsen af, at det ikke kan blive større. I hvert fald ikke for mig.

"Centervagt" kan ses i biograferne landet over.

/ritzau/