Hvis alle er gået i stykker, er ingen gået i stykker.
Sådan lyder det i Anders Thomas Jensens nye sorte komedie "Den sidste viking", som har Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i hovedrollerne.
Filmen bliver indledt med den fiktive fortælling om høvdingesønnen Baldur, der mister sin ene arm under et angreb. For at gøre Baldur lykkelig igen beordrer storhøvdingen, at alle skal have hugget armen af.
For så stikker intet ud, kun stumpen.
- Anders Thomas Jensen har en fantastisk evne til at tage noget, som undrer ham, eller som han synes, er spændende - et paradoks, som i det her tilfælde handler om en tid, hvor der er opløsninger i gang, og vi skal prøve at finde ud af, hvem vi er, og acceptere hinandens forskelligheder, siger Nikolaj Lie Kaas.
Det bliver sat på spidsen i filmens syrede univers.
Med afsæt i høvdingehistorien udspiller "Den sidste viking" sig i nutiden og centrerer sig om et brødrepar, der har forskellige virkelighedsopfattelser, men som deler fortidens traumer.
Den ene løslades efter at have siddet inde for et millionstort røveri. Lige så snart håndjernene er af, jerner han ud efter pengene, som hans bror har gemt - men i mellemtiden glemt.
Broren er ramt af en personlighedsforstyrrelse, der gør, at han tror, han er en anden. Derfor aner han selvsagt intet om et røveri og slet ikke noget om den dertilhørende sportstaske proppet med penge.
Den ene bror må så modvilligt ændre virkeligheden, ligesom at storhøvdingen ændrede sin søns, i håbet om at den anden bror så afslører, hvor pengene, han har glemt, er gemt.
Det bringer brødrene tilbage til barndommens gade - eller retteligt en ødegård - der er beboet af en bourgogne-glad Søren Malling og en slagfærdig Sofie Gråbøl.
Andre outsidere slutter sig til og finder sammen et fællesskab, alt imens Nikolaj Lie Kaas' småborgerlige bankrøver ryster på hovedet af eksistenserne.
- Der er helt sikkert noget alder, jeg kan relatere til. Noget med at være forstokket, siger Nikolaj Lie Kaas og præciserer i samme åndedrag:
- Ikke fordi jeg siger, at jeg er forstokket. Men der er en del af en, der er af den gamle ordning, og som nu kigger ind på en ny verden. Enten forbliver man forstokket, eller også kan man vælge som mig - og i det hele taget som menneske - at være åben for udvikling.
- Det er noget, som jeg hele tiden reflekterer over, i forhold til den tid vi lever i, i forhold til mine børn, i forhold til alt muligt, siger han.
Nikolaj Lie Kaas har ikke selv hugget armen af for at passe ind, men han har oplevet ikke at kunne slå armene ud.
- Man skal jo ses som det menneske, man er. Men det er ikke alle, der kan se gaverne i en, hvis man ikke er det rigtige sted, konstaterer han.
Der, hvor han føler, at han er autentisk og bliver omfavnet, er iblandt sin familie - hustruen Anne Langkilde og parrets to døtre - og så er det også sammen med sin gamle gruppe af venner.
- Mænd har jo en tendens til at sætte sig fast på nogen, som man har kendt i lang tid, siger Nikolaj Lie Kaas.
- Men der opstår også venskaber nu, hvor jeg kan mærke: "Det er sjovt, at vi aldrig har krydset klinger før?". Men det er også fordi, man udvikler sig som menneske, og man finder nogle andre at spejle sig i. Men min familie vil jeg helt sikkert sige, og mine nære venner er dem, jeg kan se mig selv i. Også, hvornår jeg skal videre i teksten.
Nogle af dem, den 52-årige skuespiller omgiver sig med, er førnævnte Anders Thomas Jensen og Mads Mikkelsen.
Det er 25 år siden, at Anders Thomas Jensen instruerede de to stjerneskuespillere for første gang. Det var i kultklassikeren "Blinkende lygter".
Siden er fulgt "De grønne slagtere", "Adams æbler", "Mænd & høns" og senest "Retfærdighedens ryttere".
- Allerede dengang kunne man mærke, at det var et band af musikere skråstreg skuespillere, som spillede ret godt sammen. Det var underligt ubekymret at arbejde, fortæller Nikolaj Lie Kaas.
- Det svingede på en måde, der er svær at forklare. Sådan er det stadigvæk, når vi mødes og laver film i dag. Man kan mærke, at alle opper sig på en måde, som også handler om, at man er motiveret i en særlig grad, fordi det er en vanvittig, men også vigtig historie. Så man vil gerne gøre hinanden bedre, siger han.
"Den sidste viking" markerer trioens sjette samarbejde - og 25-årsjubilæum.
- Jeg kan særligt huske en dag på optagelserne, hvor jeg havde en approach til en scene, men hvor Mads satte flaget et helt andet sted. Det tvang mig til at sætte mig op i et helt andet gear, fortæller Nikolaj Lie Kaas.
- Jeg havde ikke noget valg, og det er det, dygtige kolleger gør. Så man lægger sig virkelig i selen for, at det bliver så godt som muligt.
"Den sidste viking" kan ses i biografer landet over.
/ritzau/