Nicklas Bendtners ekskæreste, den svenske model Clara Wahlqvist, har formentligt sagt sit livs største 'ja'.

For blot tre år efter bruddet med den tidligere fodboldspiller kan hun lørdag glædeligt afsløre, at hun er blevet friet til i et storslået frieri. 

Det bekræfter hun i en besked til B.T, efter et opslag på Instagram, hvor hun delte billeder af selve frieriet. 

Omgivet af levende lys og havudsigt fik hun spørgsmålet af sin kæreste i en blomsterkrans med ordene: 'vil du gifte dig med mig?'

Og svaret var: 'JA'. 

Kommentarfeltet til den lykkelige nyhed flyder over med lykønskninger og rosende ord til det nyforlovede par. 

Blandt en af kommentarerne finder man den danske model Philine Roepstorff, der også har dannet par med Nicklas Bendtner. 

»Jeg kunne ikke være gladere på dine vegne. Tillykke igen smukke,« skriver hun. 

Det er dog ikke meget offentligheden har set til den 26-årige models forlovede på de sociale medier. 

Clara Wahlqvist og Bendtner dengang de dannede par. Billedet er senere blevet fjernet fra Instagram. 
Clara Wahlqvist og Bendtner dengang de dannede par. Billedet er senere blevet fjernet fra Instagram.  Foto: Instagram

Tilbage i september 2023 var der flere spekulationer om, hvorvidt Nicklas Bendtner og Clara Wahlqvist var gået fra hinanden – efter sportsmanden og skuespiller Sus Wilkins blev set sammen på en romantisk ferie. 

Til sidst kunne Clara Wahlqvist på Instagram bekræfte, at hendes forhold til Nicklas Bendtner var fortid.

»Jeg har fået mange spørgsmål, og jeg kan bekræfte, at Nicklas og jeg har slået op. Der er intet dårligt mellem os, vi vil bare forskellige ting i livet. Jeg vil ikke besvare yderligere spørgsmål,« lød det.