Cecilie Frøkjær er tilbage. Hun har været savnet? Men hvorfor var det nu lige, hun var det? Hendes nye talkshow hjælper ikke på hukommelsen!

Hun har stadigvæk alt det, vi husker: solskins-udstrålingen, sødmen, det pjuskede hår, den lille krølle på næsen. Og - ikke mindst - nærværet. Men alle talenterne går til spilde her. Bedømt ud fra de to første programmer er 'Den nøgne sandhed' triviel metervare.En så stor tv-stjerne som Cecilie Frøkjær kan sandsynligvis nærmest selv bestemme, hvad hun vil deltage i.   Forud for programmet har Cecilie Frøkjær betroet os, hvor udmattende det har været at lave morgen-tv i så mange år. Hun trængte til at holde sig fra skærmen, hvile ud og ta' en tænkepause. Den skulle ha' været længere!

DEBAT: HVAD SYNES DU OM CECILIE FRØKJÆRS NYE TALKSHOW?

Pastelfarvet helvede

For hvis hun havde tænkt sig bedre om, så havde vi næppe fået hende at se her, i et pastelfarvet helvede af et studie, der ligner et lampeskærm-udsalg hos Ilva. Foran et bagtæppe med evig solnedgang stiller hun spørgsmål som 'Er vi kvinder hysteriske?', 'Hvad kigger vi på i en sauna?' og 'Er der udløbsdato på kvinder?' Jamen, hvordan kan hun få sig selv til at sige sådan noget, for slet ikke at tale om at invitere den voldssigtede reality-stjerne Susan K i studiet for at erklære: 'Jeg er nødt til at leve mit liv!'. Jamen, go ahead, Susan - men hold dig fra ølglas! Reklamerne for 'Den nøgne sandhed' har lovet 'mandehørm' og 'kvindelist'. Vi får det modsatte: kvindehørm og mandelist. For de er hørmende sexistiske og platte, de spørgsmål, som Cecilie Frøkjær stiller til panelets mænd.

Politisk korrekt

Og de svarer så politisk korrekt, at det lugter langt væk af, at de er listige fyre, som ikke skal risikere at få ørerne eller mere vitale legemsdele i kønsrolle-klemme. Og DET får de ikke i 'Den nøgne sandhed'. For programmet er hverken provokerende, stimulerende eller underholdende. Det er bare ligegyldigt plapre-tv. Herre-panelet er hånd-tamt og kommer med ligegyldigheder eller selvfølgeligheder. Undtagelsen er Kim Bodnia, der skiller sig ud ved at lyde som et trykt lykønskningskort. Som da Cecilie Frøkjær spurgte: 'Hvad er det værste ved kvinder?' og Bodnia troskyldigt svarede: 'Der er ikke noget værst!' Det er sandelig en helt ny Bodnia: Vi kender hans kæmpestore, stive smil - (og bliver urolige når vi ser det!) for det plejer at fylde lærredet og indvarsle sadistisk kreativitet hos danske filmrollers fastansatte psykopat. Men her i talkshowet er Bodnia-smilet hoppet over på selveste Hr. Blød Mand! Som i fredags, da emnet var sexhunger hos mænd, hvis koner kun har øje for den nye baby.

Kim - du smelter mit hjerte

Her lød det fra Bodnia (ja, det var, så jeg fornemmede lyden fra 1001 violiner og Mozart i baggrunden!): 'Det giver mig lige så meget sex at se Rikkes forelskelse i den ny baby!' Og han kan blive ved. 'Hvornår føler du dig mest mandig,' blev der spurgt. Og - uden tegn på ironi - svarede Bodnia: 'Når jeg ser ind i øjnene på Rikke og dér kan se, at jeg er der for hende!' Kim - du smelter mit hjerte! Hvis jeg var en Barbara Cartland-roman, så var du overlægen. Hvis jeg var Carl-Mar Møllers kanin, så var det dig, jeg ville ha? som kursus-makker. 'Den nøgne sandhed'. Talkshow med Cecilie Frøkjær. Sendes fredag på TV2. En så stor tv-stjerne som Cecilie Frøkjær kan sandsynligvis nærmest selv bestemme, hvad hun vil deltage i. Forud for programmet har Cecilie Frøkjær betroet os, hvor udmattende det har været at lave morgen tv i så mange år. Hun trængte til at holde sig fra skærmen, hvile ud og ta ? en tænkepause. Den skulle ha? været længere!