Pseudotvillinger og en nyfødt dreng med kolik var ikke opskriften på succes.

I åbent og ærligt indlæg på sin blog fortæller ’De unge mødre’-deltageren Nanna-Johanne om både, hvordan det var at blive mor, og hvordan det var at blive mor til to, for det var nemlig slet ikke nogen dans på roser for den unge pige fra Hvide Sande. Hendes ældste søn, Julius, var kun 15  måneder, da han blev storebror til Miclas. Men lillebror gav ikke det bedste førstehåndsindtryk.

'Miclas havde fået kolik, og han græd jo nærmest uafbrudt. Nattesøvn var der heller ikke meget af, og eftersom Miclas’ far er lastbilchauffør, var han heller ikke meget hjemme. I denne periode spiste vi rigtig meget hos mine forældre, og de var så søde at tage Julius med på ture indimellem. Havde det ikke været for dem, ja så ved jeg ikke, hvor jeg havde stået idag,' skriver Nanna-Johanne på sin blog og fortsætter:

SE BILLEDERNE: Ung mor i imponerende vægttab

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-deltager trækker sønnen fra skærmen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Nanna-Johanne fortælle om det trick, hun bruger for at vænne sønnen bort fra amning.

LÆS OGSÅ: Deltager raser mod ‘De unge mødre: Det passer ikke!

LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi

'Jeg følte mig som verdens værste mor! Virkelig. Jeg følte at jeg svigtede dem begge helt vildt. Jeg stod med et utrøsteligt barn, som havde ondt. Jeg ville så gerne kunne gøre noget og hjælpe ham, men intet kunne gøres. Lægen, kiroprakter og zoneterapi var afprøvet. Men selvom han var utrøstelig, havde han stadig brug for mig hele tiden. Han havde brug for tæthed og nærhed, selvom man følte, at det hjalp lige vidt.'

Skylder ham en undskyldning

Det var især forholdet til hendes ældste søn, som fik hende til at være knust indeni og føle sig utilstrækkelig.

'Han var 15 måneder gammel, og nybagt storebror. Han var vant til den fulde opmærksomhed, og nu kom Miclas til verden, og alt fokus lå på ham. Der var ingen tid til Julius. Med en grædende baby og et hjem, der skulle være bare nogenlunde beboeligt, så var der ikke meget tid til Julius. Jeg havde det SÅ dårligt med det, og føler stadig den dag i dag, at jeg skylder ham en undskyldning,' skriver Nanna-Johanne på bloggen.

Det var ikke kun Julius, der ikke var tid til, den nybagte mor til to kunne heller ikke finde energi til parforholdet, og tre måneder efter fødslen brast kærligheden mellem hende og Miclas’ far. Og det hjalp bestemt ikke på den dårlige samvittighed.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha: Derfor skal børnene med til fødslen

'Jeg stod nu med to drenge med hver sin far. Jeg kunne ikke give dem en kernefamilie, og i flere måneder havde jeg følt, jeg ikke havde nok tid til dem. Jeg er mine forældre og bedsteforældre evigt taknemmelige for at have været der. De har indimellem taget Julius med på tur, så Julius kunne få deres fulde opmærksomhed, eller de har hentet Miclas, og jeg har på den måde fået noget alenetid med lille Julius.'

Da Miclas var 3,5 måned gammel forsvandt hans kolik fra den ene dag til den anden, og Nanna-Johanne kunne endelig være den mor, hun gerne ville være for begge sine drenge.

Læs hele det ærlige blogindlæg HER.

LÆS OGSÅ: Efter hjerneblødningen: Sådan har Nadia Shilas datter det

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen blev bragt i samarbjede med Realityportalen.