Musical over dansk succesfilm stort hit længe før premieren.
Ni måneder før der bliver premiere på musical-opsætningen af filmsuccesen »Den eneste ene,« tegner også musicalen til at blive et stort hit.Arrangørerne bag forestillingen i Forum i København kan oplyse, at der allerede er solgt over 25.000 billetter.
Susanne Bier instruerede filmen, og i samarbejde med Peter Langdal står hun for den ny udgave af »Den eneste ene.« På rollelisten i Forum står bl.a. Niels Olsen, der også var med i filmen.
Desuden tæller forestillingen en række gæstestjerner som Thomas Helmig, Erann DD, Lis Sørensen og Julie Berthelsen. /ritzau/