Forfatter Stig Thorsboes farfar mindede om Kaj Holger, og hans mor mindede om Ida

Det bliver i familien, når forfatteren Stig Thorsboe, 56 år, sidder ved tasterne for at fortælle historien om Ida, Palle, Søs og Erik i »Krøniken«.

Ofte foregår det her i skrivestuen, der er indrettet i annekset til familiens sommerhus ved Sejerøbugten. Arbejdet med »Krøniken« har nu stået på i fire år, i tæt samarbejde med ægtefællen Hanna Lundblad, der er medforfatter på serien.

Om to år er det slut. Stig Thorsboe er fast besluttet på at slutte TV-serien i 1972, hvor Danmark går ind i EF, og J.O. Krag går af som statsminister. Så har vi fulgt Ida, Erik, Palle og Søs gennem næsten 25 år.

Der er ingen stjernenykker eller Hollywood-manerer over Danmarks største TV-serie-forfatter, der holder halvdelen af nationen fanget foran skærmen søndag efter søndag.

Han virker mere forbavset over at have skabt en historie, der er gået lige ind i danskernes hjerte og blevet nationalt fælleseje, før end man kan nå at stave til Matador.

Stig Thorsboe har aldrig glemt sine rødder og opvæksten i Vanløse med en mor, der ligesom Ida pludselig stod alene med to små drenge.

Han lægger ikke skjul på, at han har hentet inspiration til »Krøniken« fra sin egen slægt, og at han først har kunnet skrive historien, efter at hans mor var død.

»Jeg har ofte haft lidt ondt af mine forældres generation, dem der var unge på tærsklen til 1950erne, hvor Danmark stadig var præget af krigen, rationeringsmærker, arbejdsløshed og koldt vand i hanerne. Og i tilgift et meget sex-forskrækket og bornert samfund.

Mine forældre blev skilt efter få år. På den måde ligner de Ida og Erik, men der er også meget, der adskiller. Jeg har nok gjort Erik og Ida noget mere ressourcefulde,« tilføjer Stig Thorsboe.

Han var blot to år, da forældrene blev skilt, og han måtte flytte med sin mor og halvandet år ældre bror, Peter, fra et rækkehus i Brede til en toværelses lejlighed i Vanløse.

Noget at leve op til
Moderen arbejdede som sekretær i forsvaret og søgte et kontorjob i NATO i Oslo, hvor den lille familie tilbragte et par år, inden de vendte tilbage til Danmark.

»Min mor er langtfra en Ida. Hun stod bestemt ikke og klappede i sine små hænder, da min bror Peter som 16-årig fortalte, at han ville være forfatter.

Jeg tænkte det samme, at jeg skulle være student. Så slap Peter. Jeg følte, jeg skulle leve op til en forpligtelse,« forklarer Stig Thorsboe, der både læste dansk og teologi, uden at det rigtig fangede ham.

Efter et ophold på Kunsthøjskolen i Holbæk begyndte han at lave film sammen med storebror Peter. Her mødte han også sin første kone, som han var gift med i 25 år og har to voksne børn med. Brødrene flytter begge til Møn med deres familier og begynder at skrive sammen.

»Jeg har altid haft en stor lystfølelse ved at finde på historier og se sammenhænge, der forklarer, hvorfor vi er blevet dem, vi er. Jeg har været begunstiget ved at have en bror, der havde det på samme måde. Men vi er meget forskellige, og det tror jeg var styrken, dengang vi skrev sammen.«

Brødrenes samarbejde har lagt grunden til DR-DRAMAs mange TV-serie-succeser.

Sammen har de skrevet »Station 13«, og »Landsbyen« i 44 afsnit, inden Stig for alvor slår sit navn fast i 56 afsnit af »Taxa«. Storebror Peter er forfatter til DRs to danske og internationale TV-serie-succeser, Emmy-vinderen »Rejseholdet« og »Ørnen«.

Stig Thorsboe er på én gang utrolig imødekommende og virker samtidig meget fraværende. Som om Kaj Holger eller Palle From lige har meldt sig med nogle nye replikker.

Han afbryder ofte sig selv for at tilføje eller indskyde en forklaring.

»Vi rummer alle sammen en historie. Det er for så vidt uinteressant for andre, at »Krøniken« tager afsæt i min egen slægt. Men jeg har haft lyst til at få de mennesker, der vandrede rundt i mit hoved, til at sige nogle ord, for at prøve at forstå, hvad der drev dem.

Dybest set har »Krøniken« også været en opdagelsesrejse for at forstå, hvorfor man selv er blevet sådan. Og der har det været helt afgørende at have Hanna med i diskussionen.

En evig fortælling
Vi er begge fascineret af tiden, 50erne og 60erne, hvor de helt store forandringer i Danmark indtraf. Og seriens personer er selvfølgelig et produkt af den tid med de fire hovedpersoners anstrengte forhold til deres forældre. Men udover det har vi hele tiden været bevidste om, at »Krøniken« rummede en evig fortælling.

»Som de synger i filmen Casablanca: It's still the same old story, a fight for love and glory. Kærlighed og anerkendelse, det er stadig det, det handler om.

Vi har fået en anden levefod, men det fritager os ikke for de evige slåskampe. Tvivlen på egne evner, drømmen om at lykkes med det, man har sat sig for, forelskelse, at det skal gå éns børn godt. Det egentlige mirakel i éns tilværelse er at få et barn.

Selv om familiestrukturen ikke længere har praktisk betydning, så binder genetikken os sammen. Det handler stadig om, at dem, du elsker, tugter du.

Ingen kommer igennem en barndom uden skrammer, men det afholder os ikke fra at forsøge at skabe en god barndom for vores børn,« fortæller Stig Thorsboe og stiller op til Kaj Holgers forsvar. Han er ingen skurk.

»Kernen i »Krøniken« er, at Kaj Holger får et barn, han ikke forstår. Det er hans dilemma, og skal han være helt ærlig over for sig selv, så ønsker han heller ikke at forstå Erik eller at acceptere de egenskaber, han har, fordi det er egenskaber, han ikke selv har.

Erik er flyvsk, iderig og et kunstnergemyt. Kaj Holger er handelsmand. Erik kæmper for at vinde sin fars kærlighed og anerkendelse, og Kaj Holger kæmper med, at han genkender sider af sig selv i sin søn, han ikke bryder sig om,« fortæller Stig Thorsboe.

Inspirationen er hentet fra hans egen farfar og far, der havde en tilsvarende kamp.

»Men min farfar ejede dog ikke en radiofabrik. Det er et af flere punkter, hvor han adskiller sig fra Kaj Holger.

Min far forsvandt delvis ud af mit liv, da mine forældre blev skilt, men ligesom Erik kom han og ringede på og var igen en del af vores familie med halve og hele års mellemrum.«

Blandede følelser
Inderst inde har han altid haft et had/kærlighedsforhold til familiebegrebet:

»Familien har altid været omdrejningspunktet i det, jeg har skrevet. Det bliver ved med at vende tilbage. Vi har alle en drøm om en familie, der fungerer. Det er i familien, du kan tillade dig at vise den største sårbarhed, men hvis ikke familien fungerer, rammer det dobbelt hårdt, netop fordi du har gjort dig sårbar.

Nogle gange bliver du mødt med det værste fra de mennesker, der skulle elske dig mest.

Man kan så vælge at isolere sig for at bevare sin integritet, men jeg tror, man først opnår fuld integritet, hvis man samtidig erkender, at vi alle sammen er afhængige af hinanden.«

ke@bt.dk