'Mig og mit landshold' med Mick Øgendahl: Blev starstruck - 'det var så pinligt'

Under EM-slutrunden spørger B.T.  kendte danske fodboldfans om deres forhold til landsholdet.

Herunder afslører komiker Mick Øgendahl hvad der stadig giver ham gåsehud, hvad der fik ham til at fælde en tåre, og om dengang han blev starstruck under en hemmelig optræden i landsholdslejren.

Mit første minde med landsholdet er...

»Sommeren 1992. Vi så finalen på en gård ved Sildestrup Strand på Falster. Hele springgymnastikholdet var samlet. Vi havde slæbt fjernsynet udenfor. Solen skinnede. Vi var omkranset af kornmarker. Alt gik op i en højere enhed.«

»Jeg slingrede hjem på cykel omkring klokken syv om morgenen. Solen stod op over markerne, og jeg følte mig som europamester helt ind i knoglerne.«

Jeg blev for alvor fan af landsholdet da...

»1992-feberen ramte mig. Til at starte med, var jeg aldrig god til at se fodbold i fjernsynet. Jeg elsker fodbold, men ville hellere selv spille.«

»Men jeg blev ramt i 1992 - og særligt 'Richardo' (Daværende landstræner, red.). Der var ikke så meget pis. 'What you see, is what you get'. Nu er der altid en vigtig kamp, der skal streames - som i altid! Især hvis du spørger min kone.«

Jeg får stadig gåsehud, når jeg tænker på dengang landsholdet...

»Vandt EM i 1992, og Flemming Povlsen stod og - undskyld trykket - flæbede som en kælling.«

Sidste gang jeg fældede en tåre i forbindelse med landsholdet var...

»Da jeg (I sommeren 2021, red.) var på vej til et job i Give. Jeg hører Andreas Kraul over bilradioen speake kampen mod Finland. Christian Eriksen falder om. Jeg har aldrig set det, kun hørt det. Jeg kan høre på Krauls stemme, at det er noget rigtig lort.«

»Jeg skal optræde og er nødt til at tage en beslutning. Jeg kan ikke optræde, hvis Eriksen er død. Det ved jeg bare. Fanden stå i og lege klovn på scenen, hvis man lige har haft første parket til et dødsfald. Jeg slukker radioen, og først to en halv time senere åbner jeg for omverdenen igen og finder ud af, at han er live.«

»Der fælder jeg en lille glædestårer helt alene i bilen.«

Mit hjerte bankede ekstra stærkt for landsholdet, da...

»De skulle rejse sig efter kampen mod Finland. Ét er at de skulle spille kampen færdig - noget andet er at skulle fokusere fremadrettet. Der tror jeg, at der ligesom hos så mange andre, drev hjerteblod ned af indersiden på min landsholdstrøje.«

Jeg var allermest skuffet over landsholdet, da...

»Jeg har naturligvis været skuffet, men i og med at jeg selv spiller fodbold og er en kæmpe idiot på en bane og kan tænde helt af, så ved jeg også, at ingen går på banen uden at ville vinde.«

»Kollektivt sker der bare det nogle gange, at man ender i ingenmandsland, og det er frustrerende. Hvad skete der lige der? Hvorfor var vi der ikke som en helhed? Hvorfor havde vi ikke Tøfting med?«

Mit mest tåkrummende landsholdsminde er...

»Efter at Eriksen faldt om - og jeg ved ikke, om jeg må sige det, men nu gør jeg det. En af mine kollegaer tog initiativ til, at vi optrådte for landsholdet før kampen mod Rusland. Eriksen var på den rigtige side, og nu skulle skuden vendes og den russiske bjørn pelses.«

»Så vi gav en 'free bee' til landsholdet på Hotel Marienlyst. Humøret skulle i top. Jeg har optrådt i en milliard år, men jeg var nervøs. I lobbyen kom 'AC' gående lige imod mig. Han var taknemmelig over, at vi dukkede op og gav mig en 'knuckles'.«

»Det var 'AC' for helvede! Jeg kunne intet sige, og det er ikke skide smart, når man lever af at snakke. Det var så pinligt. Så tåkrummende.«

Sidste gang jeg udvandrede fra stadion eller slukkede for tv'et før landskampen var slut, var da...

»Det tror jeg aldrig er sket. Men jeg har da sagt ting, som ikke skal siges igen.«

Den landsholdsspiller jeg ville blive mest starstruck over at møde er...

»Generelt var jeg starstruck over at møde landsholdet i 2021. Måske især fordi de var så taknemmelige og ydmyge.«

»Jeg er jo i et paradoks i forhold til Pierre Emile Højbjerg. Jeg synes, han er über cool, men han spiller for Tottenham, og det er lidt en streg i regningen, når man selv er Arsenal-fan. Men jeg elsker fodbold, så jeg lever med det.«

Hvis jeg var landstræner, ville jeg...

»Forbyde spillerne adgang til sociale medier under en slutrunde. Der er så mange mennesker, der ikke ved en skid. Men det er de ikke klar over, og derfor skal alle høre, hvad netop de mener. Jeg er selv i en branche, hvor man får en røvfuld engang imellem - og fair nok.«

»Men i nuet gør det dig altså ikke bedre at få at vide, at du er lort. Den skal tages voksent og oppe fra helikopteren på bagkant, med folk der ved noget om fodbold og IKKE mandagstræneren fra Ølstykke, der har fået forvildet sig ind på et socialt medie efter halvanden flaske rødvin.«