Efter stribevis af forhold til nogle af Hollywoods smukkeste kvinder er Matthew McConaughey faldet til ro.

Den eftertragtede Matthew McConaughey har fundet ro sammen med kæresten og modellen Camilla Alves og nu vil han efter sigende være far.

Ifølge den amerikanske sladderbibel National Enquirer er skuespilleren lykkelig sammen med den 24-årige brasilianske skønhed og har opdaget, at der er andet i livet end surfing, sol og motionsmaskiner til trimning af overkroppen.

- Matthew er vildt forelsket og han er begyndt at tale om sit indre biologiske ur, fortæller National Enquirers anonyme kilde og fortsætter:

- Han fylder 38 år den 4. november og er jo i den alder, hvor det plejer at gå op for mænd, at det er på tide at stifte familie.

McConaughey og Alves forlovede sig angiveligt fornylig. Da den talende torso faldt på knæ for sin udkårne, havde parret kendt hinanden et halvt år.