Så sker det endelig: Den populære TV-serie Matador genudsendes.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hele efteråret og foråret får du mulighed for et gensyn med Mads Skjern, grisehandler Larsen, Maude, Misse Møghe, Laura og alle de andre folkekære personer i Korsbæk, når Danmarks mest succesfulde serie nogensinde bliver genudsendt for sjette gang.

Matador blev første gang sendt i 1978. Og allerede dengang ramte TV-serien danskerne helt ind i folkesjælen, og gjorde på kort tid flere af skuespillerne til populære og eftertragtede stjerner. B.T. er gået tilbage i tiden for at se, hvem, Matador gjorde til stjerner.

Ghita Nørby


Den nu 71-årige Ghita Nørby er den moderne tids suverænt mest feterede danske skuespillerinde - både når det gælder teater, film og TV. Ghita Nørby kan alt, og senest har vi set hende i den markante rolle som politimester Thea Nellemann i TV-serien »Ørnen«. Mens Nørbys tidlige karriere især bød på filmroller i både den lette og dystre genre, så gjorde rollen som Ingeborg Skjern i Matador hende mere folkelig. Før Matador havde Nørby »kun« modtaget én af de store danske filmpriser - mens de efter Matador er regnet ned over divaen. En af de mest elskede roller blev hovedrollen som Regitze i »Dansen med Regitze« fra 1990. For den fik Ghita Nørby både en Robert og en Bodil.

Foto: Per Pejstrup

Malene Schwartz


Schwartz, som nu er gået hen og blevet 70, har ofte sagt, at hun skylder rollen som Maude i Matador »alt«. Rollen har givet hende en jævn indtægt lige siden, og Schwartz har aldrig fået lov til at glide ud i glemslen som skuespiller, selv om hun har fejret sine største triumfer som teaterchef. Året efter at Matador kørte over skærmen, blev hun, sammen med Lone Hertz, udnævnt til teaterdirektør for Bristol Teatret. I 1982 flyttede de to kvinder til Aveny-teatret, og fra 1984 kørte Malene Schwartz det alene. I 1992 overtog Dr. Dante lederskabet af teatret, og i 1994 flyttede Malene Schwartz til Jylland og blev teaterchef i Aalborg, hvor den nordjyske landsdelsscene udfordrede hendes lederegenskaber. I øjeblikket er hun chef for Folketeatret i København.

Foto: Uffe Weng

Kirsten Olesen


Kirsten Olesen, som spillede den gæve og virkelystne Agnes, fik sit store gennembrud i Matador. Allerede året efter fik hun en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i filmen »Honningmåne«. Siden har hun modtaget to Roberter, men det er i teatret, Kirsten Olesen, i dag 57, har fejret de største triumfer siden Matador, og hun betragtes som en af landets fineste skuespillere.

Foto: Scanpix

Holger Juul Hansen


Holger Juul Hansen, i dag 82, fik det helt store folkelige gennembrud kom Hans Christian Varnæs i Matador - en rolle, folk stadig identificerer ham med. Han har dog haft i massevis af roller både før og efter. Senere fik han rollen som dr. Moesgaard i TV-serien »Riget«, der også blev klippet til spillefilm. Han har fået to Bodil'er i sin karriere.

Foto: Morten Juhl

Jørgen Buckhøj


Jørgen Buckhøj trådte ud af anonymiteten og blev folkeeje som den tilknappede, men ikke helt håbløse, Mads Skjern i Matador. Efter Matador, i årene 1982-1989, var han direktør for Amagerscenen. Buckhøj døde som 59-årig i 1994.

Foto: Scanpix

Karen-Lise Mynster


Karen-Lise Mynster, 54, var Ulla Jacobsen, bankdirektør Varnæs' evigt ventende elskerinde. Rollen blev et gennembrud, og siden er talentet især blevet forvaltet via en række stærke karakter-roller på teatrene, som har udløst hele tre Reumert-priser. Foto: Bent Midstrup

Kurt Ravn


Han fik sit gennembrud som kommunisten Lauritz »Røde« Jensen, og har siden haft omkring 40 roller i film og TV. For sin birolle i »Jeppe på Bjerget« blev det til en Bodil i 1981, men ellers har han stået et stykke nede på rollelisten. I stedet gik han gik ad musikkens vej og debuterede i 1996 som operasanger i »Maskarade« i Wiens Konzerthaus, og har siden været med i opsætningerne af bl.a. »Les Misérables« og »Atlantis«. For tiden giver den nu 58-årige skuespiller den som skurk i børnefilmen »Tempelriddernes skat II« og i »Tryllefløjten« på Den Fynske Opera.

Foto: Mogens Ladegaard

Per Pallesen


Den nu 64-årige skuespiller gjorde sig som tjener Boldt i Matador. En præstation, der senere har udløst over 20 roller i film og TV, blandt andet »Gøngehøvdingen« og »Den kroniske uskyld«. Især huskes han for sine musikalske roller og sit makkerskab med Søren Pilmark i deres flygelshow. Indtil for en uge siden stod han ved roret i Hjørring Revyen, hvor han fandt på figuren »Mathiesen« med alpehuen og hinkestensbrillerne og forholdet til »Fru Christoff«. I dag er han direktør på Nørrebros Teater.

Foto: Claus Bech Andersen

John Hahn-Petersen


Han slog for alvor igennem i Matador, som den pligtopfyldende jøde, Hr. Stein, i Korsbæk Bank. Siden har han spillet et hav af roller. I 17 år var han fast inventar på Folketeatret indtil slutningen af 80'erne, hvor han gik til Det Kongelige Teater og spillede markante roller til 1995. Særligt huskes han for TV-serierne »Landsbyen« og »Taxa«, som Krones Taxas ejer Verner, men han besatte også roller i både »Riget« og »Krøniken«. Karrieren gav ham både priser og legater. I januar i år døde han 75 år gammel i sin garderobe på Det Kongelige Teater - kort før han skulle have været på scenen i stykket »Indenfor Murene«. Foto: Lars Møller

Benny Hansen


Han fyldte rollen som den evigt spisende maler »Fede« godt ud i Matador. Siden blev det til over 25 roller i TV og film, blandt andet Olsen Banden. Han fik sin største filmrolle i dramaet »Kærlighed uden stop« i 1989, men huskes fra Anders Refns diabolske novellefilm »Seth« fra 1998 samt »Strisser på Samsø«. Ofte spillede han infam og hidsig, som f.eks. alkoholiseret vognmand i TV-serien Taxa. Han døde af pludselig lungebetændelse i 1998, 54 år gammel.

Foto: Scanpix

Ulla Henningsen


Hun spillede den forkælede sagførerdatter Iben, der var gift med Kresten Skjern, i »Matador«. Siden har hun optrådt på Betty Nansen Teatret og Rialtro Teatret, samt medvirket i 80'er TV-serierne »Mor er major« og »Alle elsker Debbie«. I 1992 viste hun for alvor sit talent som sangerinde som Liva Weel i serien »Kald mig Liva«, der blev karrierens andet højdepunkt. Det er blevet til både priser og legater for den i dag 55-årige skuespiller.

Foto: Nils Meilvang

Helle Virkner


I Matador gjorde den folkekære skuespiller sig som den livskloge Elisabeth Friis. Fra 1982 og de næste ti år frem var hun først meddirektør og stod senere selv i spidsen for ABC-teatret.

Sin 60-årige karriere, som bød på over 60 roller i film og TV-serier, rundede hun af i 1993 på Folketeatret. Udover en Bodil-pris i 1963, modtog dansk films grand old lady en Æres Robert i 2004. Hun fyldte 81 år i september i år.

Foto: Søren Bidstrup

Susse Wold


Hun blev landskendt som Gitte Grå - en rigtig femme fatale - i Matador. I 1983 giftede hun sig med seriens Jørgen Varnæs, Bent Mejding, på Hawaii. Hun spillede Helles dominerende mor i »Den kroniske uskyld« i 1985, og samme år blev hun præsident for AIDS-fonden. I midtfirserne turnerede hun Bulgarien og USA rundt med forskellige stykker, har siden medvirket i »Edderkoppen« og »Rejseholdet«. I dag er hun 67 år.

Foto: Svend Åge Mortensen