Himlen er blevet en 'Masterchef'-stjerne rigere. 

Den tidligere deltagere af programmet Karin Melbye, som nåede til finaleugen i det populære tv-program, sov stille ind 5. november omgivet af sine nærmeste. 

Det oplyser hendes mand, Morten, i et opslag på Karin Melbyes Instagram. 

»Karin sov stille ind onsdag 5. november 2025 omgivet af de nærmeste,« lyder det i opslaget, som i kommentarsporet er fyldt med kondolencer og kærlige ord sendt Karins vej. 

Karin Melbye har de seneste år kæmpet med en uhelbredelig kræftsygdom. Hun har gennem hele sit sygdomsforløb delt og snakket ærligt omkring hendes kræft i æggestokkene og kemobehandlinger.

14. oktober 2023 kunne Karin Melbye oplyse, at hun havde fået konstateret kræft i maveregionen og derfor skulle opstarte en kemobehandling. 

Karin Melbye deltog i 'Masterchef' i 2023, hvor hun nåede hele vejen til finaleugen. Hun var særligt passioneret for økologi og mad lavet fra sin selvforsynende køkkenhave.

Her delte Karin glædeligt tips og tricks og opskrifter med sine følgere på sin Instagram og hjemmeside, hvor hun inspirerede folk til at forvandle hjemmedyrkede grøntsager og frugter til nem madlavning i køkkenet. 

Hun vil blive bisat 14. november omgivet af familie, venner og tætte bekendte.