Den australske radioværtinde Amber Petty chokerede alle, da hun for nylig stod frem ufiks og 50 kilo tungere.

Men den ekstreme vægtforøgelse var fup. I virkeligheden var 38 årige Petty udklædt og udsendt i sandhedens tjeneste.

Amber fik sit ansigt bygget op i latex og fik lagt en kraftig makeup oven på. Herefter iklædte den vævre australier sig en dragt, der fik hendes krop til at svulme, på mindre flatterende steder, skriver Billed Bladet.

Kronprinsessens veninde havde sat sig for at undersøge, om der er forskel på, hvordan vi behandler tykke og tynde mennesker. Det deprimerende resultat var, at det er der!

I al sin enkelhed gik eksperimentet ud på, at Amber var gået i stå med sin bil. Først tog ’tykke Amber’ tid på hvor lang tid, det tog før en venlig sjæl forbarmede sig over hende og hjalp med at starte bilen igen. 57 minutter tog det. Anderledes hurtigt gik det, da hun lavede sammen forsøg i den normale Amber version med tætsiddende kjole. Kun 7 sekunder skulle der gå, før der var hjælp at hente for den nødstedte radiovært.

Amber konkluderer, at det er sørgeligt, at størrelsen har betydning på vores vilje til at hjælpe andre i nød.

VIDEO: Se den 'tykke' Amber Petty forsøge at få hjælp til bilen (eksterns link - åbner i nyt vindue)