Mark Knopflers finger picking-stil har været skoledannende for utallige guitarister over hele verden. Men det forhindrer ikke, at den 51-årige mester selv er blevet for gammel til at lære.
Foto: EPA/Scanpix
I Forum i aften
Vi fanger ham i Tyskland umiddelbart før mandagens koncert. I aften spiller Knopfler med sit næsten faste band i trykkogeren i Forum.
»Musik kan altid lære mig noget. Jeg er nødt til at passe på mit håndled. Den bliver belastet en del, når vi spiller live. Det kan blive betændt af overanstrengelse. Jeg har været nødt til at udvikle min teknik for at tage hensyn til det. Det betyder, at jeg er begyndt at spille lidt for lavt. Jeg skal til at spille højere, tror jeg,« funderer Mark Knopfler.
Stor hjemmekoncert
Han kommer ikke bare til København med et overraskende imponerende salg af solo-albummet »Sailing To Philadelphia« i ryggen - 100.000 eksemplarer i Danmark.
Han har også en overbevisende hjemmebanesejr med i bagagen. I lørdags spillede han for et ekstatisk publikum i hjembyen Newcastle, hvor musikerkarrieren begyndte sidst i 60erne.
Knopfler er et godt eksempel på, at journalistik kan føre til alt, bare man står af i tide.
Det var nemlig hans job som musikskribent i Leeds, der førte ham sammen med en guitarist ved navn Steve Phillips. Han overbeviste den unge journaliststuderende om, at fremtiden lå i de seks strenge.
»Det var en stor oplevelse at spille i Newcastle. Vi spillede det samme sted, hvor jeg så Chuck Berry, da jeg var 15. Senere så jeg Del Shannon, The Animals og så selvfølgelig Van Morrison. Jeg var kæmpe fan af Van allerede på det tidspunkt,« siger Mark Knopfler.
Det er han stadig. Derfor synger Van the Man med på »The Last Laugh« på »Sailing To Philadelphia«. Men Knopfler har opgivet at få Morrison med på scenen en enkelt aften eller to under sin turné - »næh, det er umuligt. Van spiller jo altid.«
Elsker publikum
Ligesom med en anden af Marks gamle venner og samarbejdspartnere - Bob Dylan. Knopfler kan ikke se sig selv på en Never Ending Tour ligesom Hans Bobhed.
»Jeg elsker at møde publikum. Men ikke på den måde. Nej, absolut ikke. Jeg har været på meget lange turneer tidligere. Men det gør jeg ikke igen. Jeg har det alt for godt derhjemme til det. Jeg savner min familie hele tiden, når vi er på turné,« siger Knopfler.
Han bor sammen med sin anden kone, skuespillerinden Kitty Aldridge - nogle husker hende sikkert fra den fremragende TV-serie »The Ice House« - deres datter Isabella, tre, og tvillingesønnerne af første ægteskab Benji og Joseph, 14. De bor ikke i Newcastle, men Knopfler har stadig stor veneration for sin gamle by, som også har fostret Sting og Bryan Ferry.
»Dire Straits turnérede en hel del med Police i de første år i Tyskland. På den måde lærte jeg Sting at kende. Jeg har en teori om, at de specielle musikere kommer fra nord. Som Beatles fra Liverpool. Det samme gælder i Amerika. Jeg snakkede med Bob Dylan om det engang for længe siden. Han mente, at vi var lidt i samme båd. Han ville ind i rock'n'roll, men var bare en knægt med en akustisk guitar, der tog ind til byen. Ligesom f.eks. Springsteen byggede Bob sin karriere på én lang romance med Amerika. Jeg rejste til London med min guitar. Jeg har bygget min karriere på en romance med London. Senere med New York. Det er sådan kunstnere arbejder. Vi er romantikere. Bygger på romancer,« siger Knopfler og griner.
Af en eller anden grund nærmest lidt undskyldende. Han er ikke en mand til store armsving.
Amerikansk romance
Man kan sige, at »Sailing To Philadelphia« er en lang romance med Amerika. Med enkelte undtagelser som »Silvertown Blues«, der handler om Millennium Dome. Ellers synger Knopfler om det klassiske Amerika, der har inspireret hans musik fra starten. Inspirationen er et miks af oplevelser og inspiration fra film og bøger. Som f.eks. i det gamle Dire Straits-nummer »Telegraph Road«.
»Det nummer er et typisk sammenstød - for mig. Jeg sad i tour-bussen og læste en Knut Hamsun-roman, da vi kørte ned ad Telegraph Road i nærheden af Detroit. Det samme sammenstød kom, da jeg for nylig læste Thomas Pynchons »Mason & Dixon« og i samme periode ofte skiftede fly i Philadelphia. Det endte med »Sailing To Philadelphia«,« siger Knopfler.
Savner mere fritid
Er der tid til at læse bøger på den nuværende turné?
»(Dybt suk i telefonen) Jeg prøver at følge med udviklingen i den moderne roman. Læser lidt litteraturmagasiner. Jeg har ikke tid nok. Jeg får aldrig læst musikpressen - beklager. Når jeg er færdig med at læse avisen, mine bøger og motorcykelmagasinerne, er tiden gået. Jeg har ikke tid. Det er lidt frustrerende nogle gange. Jeg prøver at følge med i musikscenen. Og så er der jo så vanvittig mange nye film.
Jeg ville også gerne køre lidt mere på mine motorcykler. Og i min gamle Maserati fra 50'erne. Jeg er vild med gamle biler. Jeg har ikke tid! Jeg ved ikke, hvordan det er meningen, at vi skal kunne følge med i det hele. Det er man vel tvunget til som journalist?« spørger Mark Knopfler fra Tyskland.
Ja. Og derfor er det fint, når Mark Knopfler gider lægge vejen forbi og spille lidt tidløs årgangsmusik fra det sublime seksstrengede univers. Hvis han da ellers har tid.
Keyboardspilleren Guy Fletchers dagbog over Knopflers turné kan følges på www.mark-knopfler.com
