Marius Borg Høiby kan blive udelukket fra store dele af Oslo
Hvis den kontroversielle Høiby bliver iført en omvendt fodlænke, vil han ikke kunne færdes i store dele af Oslo.

Hvis den kontroversielle Høiby bliver iført en omvendt fodlænke, vil han ikke kunne færdes i store dele af Oslo.

Marius Borg Høiby kan risikere, at han ikke længere vil kunne færdes i store dele af Oslo, hvis hans varetægtsfængsling bliver sløjfet.
For hvis Oslo Tingrett og den norske anklagemyndighed en dag mener - at en såkaldt 'omvendt fodlænke' vil være tilstrækkeligt - kan det indskrænke hans færden i Oslos gader og stræder.
Det skriver Dagbladet.
For ifølge mediet har norsk politi udarbejdet et kort med såkaldte zoner, hvor Marius Borg Høiby ikke må færdes. Alle zonerne er placeret i størstedelen af den norske hovedstad og er angiveligt områder som: Alna, Manglerud, Østre Aker og Ryen.
Høiby har et polititilhold mod sin ekskæreste, der i medierne bliver omtalt som Frogner-kvinden. Derfor vil den omvendte vodlænke være med til at beskytte hende mens ankesagen bliver behandlet.
Marius Borg Høiby vil derfor ikke kunne opholde sig eller færdes tæt på, hvor hun bor eller har daglig gang.
Den omvendte fodlænke fungerer således, at politiet modtager besked, hvis den pågældende person bevæger sig ind i visse områder, hvor personen ikke må færdes.
Sidste uge blev Marius Borg Høibys varetægtsfængsling forlænget med yderligere fire uger.
Det skete efter, at Oslo Tingrett og den norske anklagemyndighed i enighed mente, at der var risiko for, at Høiby ville genoptage kontakten for en af de forurettede i sagen - og en risiko for at begå nye lovovertrædelser.
Og det var til stor frustration for den norske kronprinsesses søn.
Han hævdede nemlig, at politiet angiveligt skulle have givet ham klare signaler om, at de ville sløjfe hans varetægtsfængsling. På den betingelse, at han blev iført en omvendt fodlænke.
Marius Borg Høiby blev 15. juni 2026 idømt fire års fængsel i Oslo Tingrett for mishandling i nære relationer og to voldtægter og for at filme kvinder uden deres samtykke.