I årevis har Mads Steffensen spurgt et væld af kendte danskere, hvad de ville gøre i et givent dilemma – fra om man skal sige, at kollegaen stinker af sved, til om man skal skrive til sin gamle ungdomsforelskelse, som i dag er gift og har børn.

Nu skal radioprofilen selv være med til at besvare nogle af spørgsmålene – for første gang nogensinde.

Mads Steffensen gæster 'Sara & Monopolet' som såkaldt monopolist i anledning af radioprogrammets 20-års jubilæum.

Det afslører DR over for Ritzau.

Mads Steffensen for bordenden, en af de gange, hvor monopolet har sendt fra Smuk Fest. I monopolet havde han den dag Sara Bro, Stéphanie Surrugue og Simon Jul. I dag har Sara Bro og Mads Steffensen byttet plads. 
Mads Steffensen for bordenden, en af de gange, hvor monopolet har sendt fra Smuk Fest. I monopolet havde han den dag Sara Bro, Stéphanie Surrugue og Simon Jul. I dag har Sara Bro og Mads Steffensen byttet plads.  Foto: Axel Schütt/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg er stolt af at være med i dag, og det er sindssygt at tænke tilbage på, at der er gået 20 år,« siger Mads Steffensen og fortsætter:

»Der sket utrolig meget, og samtidig er det gået så hurtigt. Programmet er stadig relevant og godt. Der skal lyde en stor tak til alle de lyttere, der lytter med. Det er deres program.«

DR hylder den uhyre populære udsendelse med en syv timer lang sending fra lørdag formiddag til eftermiddag på P4.

I den time Mads Steffensen er med, akkompagneres han af DR-korrespondent Stéphanie Surrugue og af klarinettist og satiriker Frederik Cilius.

Hver time gennem den syv timer lange monopolet-maraton vender nye konstellationer af kendisser danskernes dilemmaer. Det gælder blandt andre tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, Aqua-stjernen Søren Rasted og kreativ direktør Uffe Buchard.

Mellem dilemmaerne og nyhederne vil playlisten bestå af numre fra de forgangne 20 år.

Programmet fik premiere i 2003 under navnet 'Mads & Monopolet'. Her sad standupkomiker Anders Matthesen, debattør, jurist og tv-vært Suzanne Bjerrehuus og tidligere politiker Søren Pind i monopolet.

Det var et dilemma fra Mads Steffensens eget liv, der var inspirationen til programmet.

Da programmet 'Mads og Monopolet' fejrede fem års jubilæm i 2008 var radiostudiet i DR-Byen fyldt. De fleste af Monopolets deltagere gennem årerne var samlet og deltog i den direkte udsendelse. Fra venstre Annette Heick, Uffe Burchardt, Majse Njor, Signe Lindqvist, Søren Raasted og siddende midt i billedet Suzanne Bjerrehus.
Da programmet 'Mads og Monopolet' fejrede fem års jubilæm i 2008 var radiostudiet i DR-Byen fyldt. De fleste af Monopolets deltagere gennem årerne var samlet og deltog i den direkte udsendelse. Fra venstre Annette Heick, Uffe Burchardt, Majse Njor, Signe Lindqvist, Søren Raasted og siddende midt i billedet Suzanne Bjerrehus. Foto: Sisse Stroyer/Ritzau Scanpix
Vis mere

Skulle det være den klassiske hestesko, hvor man kan se, om alle hygger sig, eller skulle gæsterne sidde mere intimt omkring runde borde?

Efter megen diskussion kom bruden – Mads Steffensens hustru, Marianne – med de bedste argumenter, og gæsterne blev placeret omkring runde borde.

»Tanken var, at hvis man kan diskutere sådan en lille ting så passioneret, må der være noget i det. Og så skrev jeg det ned: 'Tre store personligheder diskuterer et dilemma. Plade på',« sagde Mads Steffensen i et interview med Ritzau tilbage i 2020.

Mads Steffensen stoppede senere det år på DR og tog dilemmaerne med videre til et nyt, lignende format under navnet 'Mads & A-holdet' på podcasttjenesten Podimo.  Mens Sara Bro overtog programmet på DR.

»Mads er en kæmpe del af programmets historie, dna og succes, og det er så sjovt og hyggeligt at kunne sidde sammen i studiet og gøre det, vi er bedst til: at hjælpe verdens bedste lyttere med deres dilemmaer,« lyder det fra Sara Bro.

'20 år med Monopolet' kan høres live på P4 frem til klokken 16.00 lørdag og siden på appen DR Lyd.

/ritzau/