Den danske topmodel Lykke May bekræfter nu, at hun og Kid Rock dater

Lykke May er forelsket. Den danske topmodel har sendt sin kærlighed over på rockhovedet Kid Rock, der indtil for ganske nyligt var gift med brystbomben, Pamela Anderson.

Det bekræfter Lykke May, men slår fast, at de dog tager det stille og roligt.

- De dater rigtig meget, men det er stadig meget nyt. Men hun synes, han er meget sød, siger Lykke Mays danske talsmand Peter Damgaard, fra 2pm Model Management til People Magazine .

Parret blev introduceret for hinanden af et andet berømt, dansk par, nemlig Lars Ulrich og Connie Nielsen, oplyser en kilde til People.

Parret viste sig første gang offentligt til Elton Johns 60-års fødselsdagsfest.