Lotus Needham og Janus Soliånd har indspillet en single.
Lotus Needham og Janus Soliånd har indspillet en single.

Hun blev skoddet af Lina Rafn inden de afgørende liveshows. Alligevel er hun nu klar med en single.

Lotus Needham blev i fredags sendt hjem fra bootcampen af Lina Rafn, men nu er den lyshårede sangerinde klar med en single, der er lavet i samarbejde med en anden af X Factor-dommerens kasserede sangtalenter, Janus Soliånd, der har skrevet sangen.

- Da vi skulle hjem spurgte han, om vi ikke skulle udveksle numre, så vi kunne lave noget sammen. Der tænkte jeg, at det nok aldrig ville blive til noget alligevel, og at han bare ville i trusserne på mig. Men der var også noget oprigtigt i det, som han sagde, og derfor fik han mit nummer, siger Lotus Needham.

Singlen, der bærer navnet ’Gløden inden i’, kalder hun for en 'hyggelig kærligheds-sang', men selv om den ligger langt fra gospelgenren, som hun har dyrket i flere år, er hun glad og stolt over den.

- Vi indspillede den uden at have sunget sammen før. Men det her er som udgangspunkt en engangsforestilling. Vores musiksmag er forskellig, og vi har vist begge to for store egoer til at fortsætte sammen. Der er en grund til, at man stiller op som solist, siger Lotus Needham.

SE BT TV
  • Gense Lotus der ser på frækt undertøj


Selv om egoet er stort, er hun nu på jagt efter et band, som hun kan spille og optræde sammen med. Det er vejen frem, hvis hun skal have opfyldt drømmen om at komme til at leve af musikken. Hun har nemlig stadig meget at lære, mener hun.

- Jeg har fået blod på tanden af at være med i X Factor, men jeg har det også fint med, at det er slut. Nu kommer jeg heller ikke til at være ’Lotus fra X Factor’ hele livet, siger Lotus Needham, der efter sin tv-tid er blevet genkendt på gaden og i butikker. Det har været sjovt.

Den største opmærksomhed har dog været i cyberspace, hvor hun siden hun første gang tonede frem på skærmen, har fået op mod 100 Facebook-beskeder fra mænd, hvoraf de fleste har inviteret den kønne sangerinde på date.

- Men jeg er stadig single - og nej, Janus og jeg har ikke kysset, siger hun.

Lotus Needham og Janus Soliånds single kan hentes på mixtapemusic.dk og koster 10 kroner.

Lotus Needham oplyser, at Janus Soliånd arbejder på et album, der skal på gaden senere på året.

SE BT TV
  • Gense Lotus der ser på frækt undertøj
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.