Depression tvinger Merethe Kasten fra TV2s 'Livet er fedt' til at lukke sin butik.

På grund af depression har Merethe Kasten besluttet sig for at lukke sin tøjbutik i Gothersgade i Fredericia.

- Det er med stor sorg og beklagelse, at jeg på grund af sygdom afvikler min butik efter to meget travle og spændende år, skriver Merethe Kasten åbenhjertigt på sin hjemmeside.

Merethe Kasten var nok den person, som gjorde det største indtryk på seerne, da hun fortalte om sin hverdag i 'Livet er fedt'-udsendelserne. Hun er i besiddelse af en ligefremhed og en ærlighed, som seerne satte stor pris på, og da de 29 'Livet er fedt'-udsendelser var overstået, var hun en af Danmarks mest efterspurgte foredragsholdere.

Merethe Kasten, der er mor to børn, har i en længere periode ikke været i stand til personligt at passe sin Tøjbutik.

- Jeg har været virkelig glad for butikken, som har givet mig mange dejlige oplevelser og erfaringer, som jeg tager med mig videre i livet. Det har været et stort projekt, men jeg er nødt til at vælge helbredet først, fortæller Merethe Kasten på sin hjemmeside.

Læs mere om Merethes nedtur i dagens B.T.