Sex som universel drivkraft. Det er temaet i Tor Nørretranders' nye bog. Han ligner absolut en, der ved, hvad han kan.
Roen lyser ud af ham, som han sidder der og vipper adstadigt fra side til side i Arne Jacobsens populære svanestol i fuldfed, sort bøffelskind. Stolen matcher hans elegante, sorte italienerhabit.Med sit lidt runde ansigt og den høje pande har han noget buddha-agtigt over sig. Øjnene er varme og opmærksomme, kropsholdningen åben.
En kvinde vil helt sikkert sige, at her sidder en mand, der bare oser langt væk af selvsikkerhed og sex:
Tor Nørretranders, forfatter med populærvidenskab som speciale. Manden bag den gigantiske bog-sællert »Mærk verden«. Jagtet af TV og bogforlag på grund af sin særlige evne til at formidle det svære, populærvidenskabelige og filosofiske stof.
Nu er han på banen med en ny bog, »Det generøse menneske« (udkommer 5. november), som faktisk i høj grad handler om selvsikkerhed og sex. »Bogen handler om drivkraften bag de ting, vi gør os umage med.
Hvis vi skræller helt ind til benet, så er vores dybeste motiv til at gøre os umage med noget - lave forskning, skrive bøger, komponere, springe elastikspring, rejse til Månen, deltage i hjælpearbejde og lignende.
Min bogs budskab er, at umage giver mage. Det seksuelle er en utrolig drivkraft i alt, hvad vi gør. Liderlighed er roden til alt godt,« griner Tor Nørretranders, der ikke just ser ud til at have levet et liv som munk i grå kutte.
»Hvad er det, man vil ha', når man har gjort noget stort? Hvad er det, man får, når man udstråler, at man har gjort noget stort? Man føler sig sexet, når man har gjort noget stort - man vil ha' sex, når man har været dygtig,« siger han og får et let drømmende udtryk i øjnene.
»Man bliver i vigør af at gøre sit arbejde godt. Man bli'r seksuelt attraktiv af at være i fuld vigør. Men det er dog ikke godt at gå for direkte efter det. Man skal vise, at man er attraktiv - og det er lettest at gøre, hvis man ikke tænker på, hvad man er ude på.
Man skal gå en omvej for at få det, man vil have. Man får ikke sex ved at være optaget af det hele tiden, men ved at gøre noget andet, som optager folk. Man skal gå den indirekte vej og skabe noget - det gør indtryk, f.eks. stor musik.«
Det var oplevelser sammen med vennen, afdøde kunstmaler Jens Jørgen Thorsen, der gjorde Nørretranders klart, at bogen om sex som universel drivkraft absolut måtte skrives færdig.
»»Jeg maler for at få fisse,« råbte Jens Jørgen Thorsen ivrigt, mens han sølede sig og lærredet til med maling. Lige præcis de ord ramte mig - så enkelt, så sandt, kan det siges!
Det er jo dybest set, hvad det hele handler om,« siger Tor Nørretranders, der har gjort Thorsens umiddelbart platte og overfladiske ord til den seriøse og ret tunge bogs motto.
»Den umiddelbare årsag, som får folk til at male, spille komedie, skrive bøger, lave forskning og komponere musik og lignende er dog sjældent - som for Jens Jørgen Thorsens vedkommende - det erklærede ønske om sex.
Det er snarere motiver som at frembringe skønhed, at udtrykke sig, at forstå verden, at glæde andre mennesker, at stille sin nysgerrighed, eller fordi man ikke kan lade være.«
Tor Nørretranders har valgt at pryde forsiden af sin bog med en påfuglefjer. Uudgrundelig i sin skønhed. De færreste af os forstår, hvordan en påfuglehan kan overleve at rende rundt med en så stor og iøjnefaldende hale.
»De seneste år har givet svaret: Det er akkurat, fordi det er vanskeligt, at det virker dragende på hunnerne, for kun meget stærke hanner kan klare sig med en sådan fjerpragt. Det samme med vi mennesker: Gør noget svært, så får du lettere ved at parre dig!
Denne paradoksale logik er selve nøglen til at forstå kulturen og samfundet. Vi er generøse, venlige, sociale, dygtige, kreative, modige og skabende, fordi det er vanskeligt at være det - og derfor gør indtryk på det modsatte køn.
»Vi vil få stigende forståelse for, at der ikke er de store modsætninger mellem det kødelige, platte og pornografiske i os og vores tendenser til at behage, være flinke, pæne osv. At det netop er det liderlige, der er med til at skabe alt det, som er »helligt« ved os.«
Hvor meget tænker du selv på sex? »Den kværn kører jo hele tiden, måske halvdelen af éns vågne tid, og en gang imellem koger kedlen over. Sidder man ved en dødkedelig konference, går der ikke 10 minutter, før man begynder at kigge sig omkring efter en lækker kvinde, man kan fantasere om.
Sådan er vi vist alle sammen indrettet. Sidder man i et tog eller fly, er det også påfaldende, hvor meget man tænker i de baner. Men er det ikke bare udtryk for et behov for at række ud efter andre mennesker.
Lad os slappe af. Der er sgu ikke nogen modsætninger mellem kødet og ånden. De fantasier får mig måske senere til at hjælpe en gammel dame over vejen, lave et genialt kunstværk eller hjælpe fattige i den tredje verden.«
Hvad betyder en god flirt for dig? »Det er fint med en lille flirt, fedt. Turen over Atlanten i fly går ligesom lidt lettere, når man - mens hun kommer forbi med mad og drinks - med et glimt i øjet signalerer »jeg-gad-godt-dig-hvis-det-var-muligt«, og hun svarer med et blik, som man tolker i retning af, at »det gad hun også godt«. Og så er den ellers ikke længere.
En lille flirt gør os bare lidt gladere, gi'r energi. Det betyder måske, at jeg ikke vrisser så meget ad den ellers irriterende medpassager i sædet ved siden af. Ja, måske bliver man så gelassen, at man snakker pænt og hyggeligt med ham.
Man kan blive så ovenud glad af bare tre sekunders flirt på en cykelsti. Hov, hun blinkede sgu igen, så kan man ikke være en helt håbløs idiot. Man får et løft og kommer bedre gennem dagen. Når bedre resultater.«
Lige nu er sexchikane et varmt emne i medierne? »Det ulykkelige i den diskussion er, at tingene blandes sammen. Det er klart, at en kvinde i et job med lavstatus - med en chef, der misbruger sin magt - ikke skal finde sig i noget. Jeg kan godt forstå, at hun går til sin fagforening.
Men på den anden side skal angsten for sexchikane ikke have lov at dræbe flirten mellem ligestillede på en arbejdsplads. Noget af det, der foregår, er vel mere udtryk for en spontan glæde ved bare det at være levende.«
I bogen lægger du afstand til den udbredte tendens til at omforme kroppen - få større bryster, penis og lignende? »Jeg tror ikke, at ret mange lader sig narre i længden af den slags. Okay, det er da umiddelbart opsigtsvækkende med sådan et par forstørrede bryster - jeg reagerer da selv på Dolly Parton - men det er jo lidt som at snyde på vægten.
Alle de seksuelle signaler er forbundne. Når mænd i alle kulturer foretrækker kvinder med et bestemt hoftemål og en bestemt duft og masser af hår og en god teint, så er der en sammenhæng mellem de forskellige indikatorer. De indikerer alle den samme egenskab: Fødeevne, frugtbarhed.
Når kvinder i alle kulturer foretrækker de samme egenskaber hos mænd: dyb stemme, rigtige bevægelsesmønstre, en bred kæbe osv., så hænger tingene jo sammen. De forskellige attraktive træk ved mænd udtrykker samme egenskab: Gode gener.
Det betyder, at det måske slet ikke nytter at få sig en større pik eller nogle større bryster. Det signal om genetiske og andre kvaliteter, som disse forstørrede seksuelle attributter skulle give, bliver nemlig modsagt af andre udsagn såsom kropsbygningen, stemmen, håret og lugten.
Og så nytter det jo ikke noget. Så ligner man bare en, der har en falsk hårfarve, fordi teinten klart viser, at man ikke er blondine, men rødhåret.«
