Sangeren har både sin mand og to piger med på sin koncertrække rundt i landet.

Lene Siel er for 10 år i træk rundt i landet på en større juleturné. Men til forskel for tidligere har hun denne gang hele sin familie med, og de optræder tilmed sammen.

Husbonden Elo Lindhardsen er nemlig kapelmester, mens døtrene Emilie og Julie optræder med deres egne numre.

Koncertrækken tæller i alt 12 job og varer frem til 20. december. Med på turneen er også sangeren Martin Loft, som synger duet med Lene Siel.

- Det er utroligt hyggeligt, og vi er som en stor familie. Og at Lene har sine to piger med, synes jeg bare er hyggeligt. Jeg har selv børn og har derfor nemt ved at være på bølgelængde med dem, forklarer Martin Loft.