'Landmand søger kærlighed' var et kæmpehit, og særligt parret Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup vandt folks hjerter.

De to mødte torsdag op på den røde løber ved Zulu Awards, hvor de fortalte om oplevelsen med at møde hinanden, mens hele Danmark kunne se med.

»Det er nok de sociale medier, som har overrasket mig mest. Det overvældede mig, at der var så meget opmærksomhed,« siger landmand Jørgen Pahus.

»De betragtede os som stjerner, og det var helt overvældende,« siger Kirsten Marie Skaarup.

Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup var i festtøjet, da B.T. mødte dem på den røde løber til Zulu Awards 2019. Pahus kunne fortælle, at efter at han er blevet kendt, spørger hans datters veninder hende nogle gang, hvordan han har det først, før de spørger til andet.
Jørgen Pahus og Kirsten Marie Skaarup var i festtøjet, da B.T. mødte dem på den røde løber til Zulu Awards 2019. Pahus kunne fortælle, at efter at han er blevet kendt, spørger hans datters veninder hende nogle gang, hvordan han har det først, før de spørger til andet. Foto: Jonas Olufson
Vis mere

Jørgen Pahus mener dog ikke, at folk behøver at tage sådan på vej over dem.

»Vi er bare to helt almindelige mennesker.«

Kirsten Marie Skaarup mener, at hun kan mærke, at begejstringen på nogle måder afhænger af geografi.

»Det er især, når vi kommer herover på Sjælland. Så er det rigtig positivt,« slår hun fast.

Landmanden Jørgen Pahus synes dog stadig, at de også bliver behandlet godt i Jylland.

»Sådan er det da også derhjemme,« siger han til Kirsten Marie Skaarup, som svarer med et:

»Ja, ja, jo, jo, men alligevel.«

Parret var med som en del af showet torsdag aften, da Zulu Awards blev afholdt. De forklarede, at de ville tage alle de sjove oplevelser, som kom i kølvandet på tv-programmet, med.