Kong Frederik skal besøge Grønlands største virksomhed, Royal Greenland, når han onsdag indleder sit besøg i Grønland.
Det fremgår af det officielle program for besøget, som kongehuset har lagt på sin hjemmeside.
Under besøget hos Royal Greenland skal kongen deltage i en rundvisning på virksomhedens fabrik i Nuuk.
Kongens besøg i Grønland varer fra onsdag til fredag.
Den officielle ankomst er ifølge programmet onsdag klokken 11.30.
Her vil kong Frederik blive taget imod i Nuuk Lufthavn af den grønlandske regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, og formand for det grønlandske parlament, Inatsisartut, Kim Kielsen.
/ritzau/
Del:
