Nu svarer manden bag 'Anni og Erik goes to Hollywood' igen, efter at Claus Hjelmbak har kritiseret Koncern TV, Anni og Erik for at føre ham bag lyset.

- Så kan man jo undre sig over, at Claus efter tredje afsnit lader sine assistenter se dem igennem, og siger god for konceptet. Herefter inviterer han os til endnu en fest, så han har hele tiden været fuldt ud indstillet på, hvordan tingene hang sammen, siger programtilrettelæggeren bag ’Anni og Erik goes to Hollywood’, Martin Heurlin fra Koncern TV.

Ifølge Koncern TV manglede han desperat penge for at kunne holde festen, og derfor ønskede han at låne af Erik og Anni. Erik ønskede ikke at investere, men Anni forbarmede sig og gav altså Hjelmbak lov til at låne de 200.000 kr. Samtidig fik hun 10% af Style Mansion.

Martin Heurlin siger også, at Anni gerne ville fortsætte med Style Mansion, men at hun måtte ophæve handlen, fordi hun fornemmede Hjelmbaks spydigheder mod hende.