I maj trak rapperen Streemass en kniv mod USO efter et sammenstød på spillestedet Jazz House i København. Nu rapper han om episoden på internettet.

Kampene på den danske rap-scene er fortsat kun i børnehøjde sammenlignet med problemerne i rappens hjemland USA, men siden rapperen Street Mass i maj trak en kniv mod Uso, har rivaliseringen nået nye højder med publiceringen af smæde-visen "Cirkusdværg" på internettet. Det skriver Nyhedsavisen tirsdag.

Den danske rapper Street Mass boede i en periode i USA, og da han vendte tilbage til den danske andedam, blev han temmelig skuffet over dele af det danske rap-miljø, som han i sangen 'Tillyk' med det' betegnede som en forsamling talentløse wanna-bes.

Uso skulle have følt sig så stødt over nummeret, at han, efter arrangementet Hip Hop Delight i maj, skulle have slået ud efter Street Mass, hvorefter Street Mass svarede igen ved at trække en kniv. Hele episoden fortæller Street Mass nu om i sangen "Cirkusdværg' - og denne gang er der ikke nogen tvivl om, hvem rapperen er ude efter.

'Først da jeg vendte ryggen til, prøvede du at hakke mig én'. Sådan lyder en af linierne i sangen, og han fortsætter med at fortælle om, hvordan Uso råbte efter politiet da Street Mass kort efter på gaden trak en kniv imod ham. 'Du kan høre Street Mass disse Uso på nummeret 'Cirkusdværg" her' , og hold selv øje med Usos hjemmeside på adressen http://www.myspace.com/uso11 Følger de danske rappere også på dette punkt de amerikanske forbilleder, så kan vi inden længe forvente et modsvar fra Uso.