I et mindre studie så forsøgspersonerne sig selv som Albert Einstein i virtual reality, og det ændrede deres svar i tests.
Hvis du kunne, ville du så helst have Einsteins hjerne eller Einsteins krop?
Svaret virker (måske) ligetil, men de to ting hænger muligvis mere sammen, end vi tror.
I et nyt, mindre studie prøvede en gruppe mennesker nemlig at overtage selveste Albert Einsteins krop ved hjælp af virtual reality, og her viste det sig, at oplevelsen af at have Albert Einstein krop ændrede deltagernes måde at tænke på, skriver forlaget Frontiers i en pressemeddelelse, ifølge Videnskab.dk.
Blandt andet tyder studiet på, at oplevelsen kan gøre personer mindre fordomsfulde overfor ældre mennesker og mere sikre på egne evner.
»Virtual Reality kan skabe illusionen af en virtuel krop, der står i stedet for din egen. Det kaldes virtuel kropsliggørelse. I et gennemgående virtuelt miljø, kan deltagerne se den nye krop reflekteret i et spejl, og den matcher fuldstændig deres bevægelser. Det skaber en kraftfuld illusion af, at kroppen er deres egen,« siger Professor Mel Slater fra University of Barcelona ifølge pressemeddelelsen.
Læs også på Videnskab.dk: Er cola godt mod dårlig mave?
»Vi undrede os over om virtuel kropsliggørelse kan påvirke kognitionsevnen. Hvis vi gav nogen en genkendelig krop, der repræsenterer høj intelligens, såsom Albert Einsteins, vil de så klare sig bedre i en test af kognitive egenskaber end mennesker, der får en ’almindelig’ krop?« siger Mel Slater i pressemeddelelsen.
I studiet medvirkede 30 unge mænd. Før og efter, de prøvede virtual reality-oplevelsen, skulle de gennemføre tests, der handlede om problemløsning, selvsikkerhed og fordomme overfor ældre mennesker.
Læs også på Videnskab.dk: Er sødemidlet aspartam i light-sodavand skadeligt?
Halvdelen af deltagerne fik Einsteins krop, mens den anden halvdel fik en ’almindelig’ krop.
De personer, der fik Einsteins krop, blev mindre fordomsfulde overfor ældre mennesker, og den andel af forsøgspersonerne, som havde lav selvtillid, klarede sig bedre i kognitive tests.
Ifølge forskerne kan det skyldes, at deltagerne ændrede deres opfattelse af sig selv og på den måde kunne tænke anderledes under opgaverne.
Studiet er netop er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Psychology.
Læs mere på Videnskab.dk:
Melatonins effekt på kræft »næsten for god til at være sand«
