Christine og Mikkel i blåt hus er klar til at slå rødder i deres fælles hjemby, Aalborg.

I løbet af de seneste år har det unge par Christine Penthien Delmar, 28, og Mikkel Ibsen, 29, flyttet land og rige rundt grundet Mikkels tidligere job som professionel håndboldspiller. Nu bor de i en toværelseslejlighed i hjertet af Aalborg.

– Vi venter på at finde det sted, der er vores, hvor vi rigtig kan få lov til at flytte ind, fortæller Mikkel, der har afsluttet sin håndboldkarriere og nu læser til civilingeniør.

– Det er få møbler og ting, der har fulgt os. Det har været lidt svært at opbygge et hjem, fordi vi hele tiden har vidst, at vi måske skulle videre efter et år. Det har været en kæmpe oplevelse og sundt at flytte rundt i landet, men nu havde vi lyst til at flytte tilbage til Aalborg. Vi savnede den der nærhed ved at kende dem, der bor i byen og have sit netværk, fortsætter Christine, der er nyuddannet kandidat i ledelse og kreative processer.

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-Christine er stadig påvirket af voldsomt overfald

Drømmer om familie

Der er ingen tvivl om, at der også er en anden årsag til, at parret har brug for at få en fast base.

– Jeg havde det sådan, at 2016 skulle være året, hvor man bare kastede sig ud i ting og tog på eventyr, fortæller Christine og fortæller, at de også har planer om at blive forældre.

– Vi går og venter på, hvad der skal ske med det her hus, og så til sommer har vi forhåbentlig begge to et arbejde. Vi vil gerne lige have de faste rammer på plads, før vi sætter et barn i verden. Det kunne man jo få ved at vinde et nyt hus, siger Mikkel med et glimt i øjet.

Du kan se ‘Nybyggerne’ hver onsdag kl. 20:00 på TV 2.

LÆS OGSÅ: Cecilie og Jonas droppede TV 2: Ville ikke være med i ‘Nybyggerne’

LÆS OGSÅ: ‘Nybygger’-pars mareridt: Datteren nær død af meningitis

Artiklen er udgivet i samarbejde med Realityportalen.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.