René Dif, Robert Hansen, Brian Steen Nielsen, Jon Nørgaard, Mohamed Zidan. Listen over kendte mænd med løse næver er lang.
Det er femte gang i løbet af den forgangne sommer, at en mediepersonlighed må forklare en voldshændelse over for politiet. Og generelt har personer, der er meget i mediernes søgelys, en lavere tolerancetærskel. Presset fra omgivelserne kan simpelhen blive for meget, og kombineret med et stort ego udgør det en heftig cocktail.
»Den stærke eksponering, de er udsat for, skaber en frustration, som går over i en aggression. Når man er meget kendt, er der nogle som ikke har fingerspitzgefühl nok til at lade være med at provokere dem og sige alle mulige ting. Man er jo ikke vanvittigt interesseret i at snakke med alle mulige mennesker.
Samtidig har de kendte en slags heltestatus. Det øger selvværdet, og når det så krakelerer af en eller anden grund, så gør det endnu mere ondt. Og så bliver frustrationen og dermed aggressionen også større,« siger Jørn Beckmann, chefpsykolog på Odense Universitetshospital. Psykolog Jens Hansen, som har beskæftiget sig indgående med kendte mennesker, er enig i sin kollegas betragtninger.
»Det her er mennesker, som reagerer udad. Hvis de reagerede indad, ville de få en depression, men de reagerer omvendt, og det bliver til en aggression. De bygger et kæmpe ego op, som ikke kan tåle at blive sagt imod,« siger han og nævner, at sagen med René Dif kan bunde i en devaluering af hans berømmelse.
»Når berømmelsen svinder, går man en stor nedtur i møde. Det lægger nogle gram aggressioner i hvad der ellers måtte være,« siger han.
