Sangerinden Kelis Rogers, der bl.a. optrådte på Roskilde Festival i 2000, der fik et så tragisk forløb, blev i går anholdt for racistiske tilråb mod to prostituerede – der viste sig at være politibetjente.

Anholdelsen skete fredag ifølge nyhedssiden TMZ. Sangerinden havde forinden råbt grimme ord mod to prostituerede – men det viste sig, at de to kvinder var på et helt andet arbejde – nemlig som civil-betjente i det betændte kvarter.

De to betjente, der optrådte som ludere blev pludselig på South Beach i Miami angrebet af sangerinden, der råbte racistiske ord mod dem.

Hun sprang på dem, mens hun fortsatte med at råbe. Til slut fik nogle venner hende bragt til ro.

Ifølge politiets rapport fik Kelis Rogers optræden folk til at løbe væk, ligesom trafikken gik i stå.

Hun sigtes nu – udover de racistiske udtryk – også for forstyrrelse af almindelig ro og orden. Og for voldsomt at modsætte sig anholdelse.

Hverken sangerinden selv ellers hendes pressefolk har endnu kommenteret hændelsen.