Efter fire år som single er radiovært Sara Bro atter klar til kærligheden igen. 

Det fortæller værten til Se og Hør

»Jeg er begyndt at være åben for tanken om, at jeg måske godt på et tidspunkt kunne tænke mig en kæreste,« lød det fra 'Sara og Monopolet'-værten til P3 Guld. 

Hun understreger dog, at hun ikke behøver en kæreste, da hun har børn og elsker det liv, hun lever. 

Men selvom Sara Bro har været på datingapps i nogle år, er det ikke noget, som har udviklet sig til noget seriøst. Ifølge værten skulle hun dog lige lære, hvordan man navigerede i datingapps. 

Til Se og Hør satte hun yderligere ord på, hvordan hun havde en forestilling om, hvordan man matchede med en person og derefter mødtes, men hun udviklede hurtigt en strategi for, hvordan hun kunne lure de personer, som hun havde matchet med. 

Tricket er ifølge værten at skrive med personen på Instagram, hvor hun synes, at man bedre kan se folk an. 

Men havde man håbet at matche med DR-værten, bliver man skuffet, da hun afslutningsvis kunne fortælle, at hun for tiden ikke er på datingapps. 

Værtsrollen er ikke helt uvant for Sara Bro, hun har de sidste to år været vært på Dansk Melodi Grand Prix. 
Værtsrollen er ikke helt uvant for Sara Bro, hun har de sidste to år været vært på Dansk Melodi Grand Prix.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fik stor værtsrolle
Sara Bros stemme er fast inventar i programmet 'Sara og Monopolet', der hver lørdag vender danskernes dilemmaer. 

Hun overtog i 2021 tjansen som vært på det populære program 'Mads og Monopolet', som skiftede navn til: 'Sara og Monopolet'. 

Sara Bro overtog tjansen fra den tidligere vært Mads Steffensen, som skiftede til Podimo, hvor han fortsatte formatet med programmet 'Mads og A-holdet'. 

Siden 2021 har hun weekend efter weekend vendt danskernes dilemmaer i selskab med en række kendte gæster. 

Det første program med Sara Bro som vært blev sendt på P4 9. januar 2021 og har kørt lige siden.