Den amerikanske podcastvært Joe Rogan tager nu bladet fra munden og ytrer sig om Donald Trumps udtalelser om mordene på filminstruktøren Rob Reiner og hustruen. 

Det gør han i en episode af podcasten 'The Joe Rogan Experience', hvor han tydeligt giver udtryk for, at han er skuffet over præsidentens udtalelser om instruktørens død. 

Det skriver Dagbladet. 

Kort efter drabet på Rob Reiner og hans hustru skabte Donald Trump igen røre, da han på mediet Truth Social hævdede, at Rob Reiners døde som følge af den vrede han forårsagede andre gennem en lidelse og sygdom, som Trump kaldte: 'Trump Derangement Syndrome'.

Kritikken af den afdøde Rob Reiner skyldes formentligt, at filminstruktøren var en livslang demokrat og ikke var blev for offentligt at ytre sin kritik af Donald Trunp. 

Men udtalelsen om Rob Reiners død faldt ikke i god jord hos Joe Rogan, der kritiserer udtalelserne og beskriver dem som »skuffende«. 

»Det er så skuffende, hvorfor«, lød det blandt andet fra Joe Rogan. 

»Der er ingen begrundelse for, hvad han gjorde. Det er ikke anderledes end da folk fejrede, da Charlie Kirk blev skudt,« hævdede han. 

Joe Rogan var ellers tilhænger af Donald Trump under valgkampen i 2024, men han er med tiden blevet mere kritisk over for den flamboyante præsident. 

For ifølge Rogan er der stor forskel på private holdninger og offentlige udtalelser fra en siddende præsident. 

Ifølge Dagbladet mener podcastværten, at Trumps kommentar manglede medfølelse og virkede respektløs over for ofrene og de omstændighederne omkring drabene.

 Amerikansk politi mener, at det er parrets 32-årige søn, der står bag drabene og han har angiveligt alvorlige psykiske problemer. 

Rogan understregede yderligere, at selvom Rob Reiner var politisk modstander af Trump er udtalelserne på Truth Social morbide og virkelig skuffende. 

15. december 2025 blev Rob Reiner og hustruen fundet døde i deres hjem i Los Angeles. 

Efterfølgende blev parrets 32-årige søn, Nick Reiner, arresteret og sigtet for drabet.