Kaya Brüel er sammen med Mek Pek og Alberte det gamle hold på Åh abe-turnéen. Fire gange har hun været med, ligesom hun har sunget på fire plader i cd-serien. Men først nu bliver hun en del af en rigtig, gammel sangskat.

»Jeg er ved at indspille en sangskat, som min oldemor har fundet på loftet med 30 sange, som hun overrakte mig, inden hun døde, fordi jeg i forvejen sang for børn.

Det er sange skrevet i 50'erne og 60'erne af min oldefar sammen med Halfdan Rasmussen,« fortæller Kaya hvis oldefar var Axel Brüel der skrev musik til flere af Halfdan Rasmussens berømte børnerim.

»Nogle af teksterne har tidligere været udgivet i »Lille frække Frederik«-bogen, men de har aldrig været ude med musik før.

Det er dejlige sange der lyder som »Rapanden Rasmus« og »Mariehønen Evigglad« (som Halfdan og Axel har begået; red.), og jeg tror, de var blevet klassikkere, hvis de var udgivet dengang,« siger Kaya.

Der er yderligere Brüel-belastet som barn af Jomfru Ane Band-sangerinden Sanne Brüel (Rebecca er moster) og barnebarn af jazz-sangerinden Birgit Brüel.

Brüel, Brüel og Rasmussen-pladen udkommer til efterået og er indspillet med Ole Kibsgaard og Jeppe Kaas der også står bag den nye Kaj & Andrea-musik. den