Juleanmeldelse: Matador 7. december – Jeg er skuffet - hvorfor er det blevet kult?

Jeg har aldrig set 'Matador' før, det ved I – men syvende afsnit 'Fødselsdagen' er alligevel et, man ikke har kunnet undgå at høre om.

Men efter nu at have set det, er jeg lidt i tvivl om, hvorfor lige dén episode skulle have kultstatus.

Der er flere små, humoristiske hentydninger til, at fru Fernando Møhge slet ikke fylder 100 år, og det er da vist også humoren, man forventes at henkaste sig til, hvis man vil have noget ud af hovedhistorien om fødselsdagen.

Men måske udebliver latteren heromme også fordi, jeg – helt uden at have set 'Matador' – af en eller anden grund godt vidste, at den gamle dame skulle finde ud af, at hun kun bliver 90 år.

Det må lægen til sidst slå fast, mens det efter forvirring vist skal holdes hemmeligt for både børn, konge og fædreland.

Fremragende karakterarbejde
Men selvom logikken ikke altid er lige tydelig i 'Matador', så giver jeg mig gerne i forhold til, at serien slet ikke er så simpel, som jeg først antog.

Vi ser eksempelvis hr. Varnæs sætte foden ned for de umenneskelige opsigelser, den nye hr. Skjold Hansen vil iværksætte, men bankdirektøren har opgivet – både banken og sit ægteskab – og sætter i stedet kræfterne ind på en noget uforsigtig affære med den blot 21-årige sekretær Ulla.

Samtidig charmerer Mads Skjerns nye Omegnsbank alle byens børn med deres »moderne metoder«, ligesom Ingeborg starter afsnittet i pels og får »dyre sofaer« i gave til deres nye hjem hos den afdøde byspids hr. Arnesen.

Men Mads Skjern vil hverken hilse ordentligt på Elisabeth Friis, flage for fru Fernando Møghe eller se bort fra sin søns dårlige karakterer.

Han deler heller ikke sine store planer om en ny konfektionsfabrik og at brede sig til snart hver anden provinsby med Ingeborg, men i stedet beslutter han sig for på udspekuleret vis at udnytte byrådssekretærens økonomiske problemer til at få fingrene i kommunens grund.

Man forstår dog hurtigt, hvorfor Mads Skjern ikke ville have Axel Strøbye – jeg mener hr. Skjold Hansen – med i ledelsen i sin bank, for den sagførende nye hovedaktionær i Korsbæk Bank braser ind og breder sig.

Og nu hvor 'Matador' ikke længere vil skues med hårene, så tegner der sig faktisk en oprigtigt spændende fortælling i, om ikke snart det er tid til, at det kyniske vinder – eller om Mads Skjern bare fortsætter med at træffe alle de rigtige beslutninger.

Samtidig ser vi det første lille skår hos grundgode Elisabeth, der godt kan foreslå Kristen selv at lære den nænsomme kvindehånds gerninger, men ikke helt slippe den syndige følelse over at vralte hjem fra sin tidligere forlovede, selvom det kun er Maude, der ikke har forstået, hvorfor hendes søster ikke tager telefonen hverken morgen eller aften.

Selv onkel Jørgen bliver en sympatisk del af fortællingen om, at ægteskabet ikke er det højeste mål i sig selv, når han »fri som en fugl« pjatter rundt til fødselsdagen og bare morer sig bedre uden sin kone.

Til gengæld genopstår en af mine gamle kæpheste, jeg lige troede, vi var sluppet for.

Igen kniber det nemlig med at få præsenteret nye personager, denne gang særlig byrådssekretær-familien, så man kan sidde forvirret tilbage og prøve at stykke de forskellige ansigter, fornavne, efternavne og titler sammen.

Jeg havde store forventninger til 'Fødselsdagen'-afsnittet, som ikke helt blev indfriet.

Til gengæld når karakterarbejdet nye højder og giver en overraskende dybde og uforudsigelighed, der gør, at jeg allerede glæder mig til dagens afsnit i morgen.