Journalist Signe Molde er kendt for at være rap i replikken på tv, men da hun var ung, var det usikkerheden, der dominerede. Derfor er hun ikke i tvivl om, at hun langt bedre kan lide at være en træt 43-årig end en naiv pige på 24.
Hvad var fedt ved at være barn?
»At jeg ikke var voksen og skulle tænke fremad og planlægge madpakker og tjekke e-Boks. Jeg kunne bare være i nuet og lege – ikke for at blære mig, men jeg var ret god til at lege.«
»Det er jeg stadig, bilder jeg mig selv ind, men med alderen begyndte jeg også at spekulere alt for meget over sagerne. Den der uskyldighed, der er, når man er barn, den kan jeg godt savne.«
Glædede du dig aldrig til at blive et ungt menneske?
»Helt ærligt nej – slet ikke. Jeg var ikke god til at være ung. Jeg var meget optaget af, hvad andre tænkte om mig. Det er ret voldsomt de der år, hvor man går fra ubekymret barnesind til pludselig at opdage verden udenfor med al den usikkerhed, der følger med.«
»Jeg husker tydeligt 15-års alderen, hvor jeg blev skrækslagen, hver gang der skulle leges S, P eller K. Tanken om, at de andre skulle finde ud af, at jeg ikke havde været i nærheden af at kysse nogen, gav mig ret ondt i maven. Men jeg var bare slet ikke der endnu. Jep, jeg var en late bloomer.«
Hvornår oplevede du konkret, at du følte dig usikker som ung?
»Til min 18-års fødselsdag kan jeg huske, jeg var sikker på, at alle mine venner ville synes, det var megakikset, at mine forældre havde indkøbt Faxe Fad – de der små buttede 80'er-øl... Alle andre drak Tuborg eller Carlsberg (troede jeg), men min morfar arbejdede for Faxe Fad, og der var procenter til familien. I dag fatter jeg selvfølgelig ikke, jeg havde det sådan. Er du klar over, hvor cool de der små buttede øller var?«
»Jeg husker også, da jeg som meget uskyldig 16-årig ikkeryger ved en fest lige inhalerede en hel pakke Camel-cigaretter, fordi jeg troede, det så fucking cool ud. Jeg endte med at kaste op hele natten efter det mest sindssyge nikotinchok. Jeg har prøvet mange gange siden at komme i gang med at ryge, men jeg var en elendig ryger, og trods flere forsøg er det aldrig lykkedes at blive afhængig.«
Hvornår og hvordan faldt du på plads i at være vokset til et ungt menneske?
»Hm. Måske, da jeg første gang fik en kæreste, der så mig, som jeg rigtig var, og kunne lide det. Det gjorde, at jeg pludselig ikke tænkte over, hvordan jeg så ud eller virkede. Kan tydeligt huske den der fornemmelse af, at han havde opdaget, hvad der var inde bag ved min usikkerhed og kiksede 90'er-sminke og var glad for det. Pludselig slappede jeg lidt mere af. Når det er sagt, kan jeg uden tvivl stadig bedre lide at være en træt, midaldrende 43-årig mor end en frisk, naiv pige på 24.«
Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.